Samtidig med, at Novo Nordisk tjener milliarder på at hjælpe mennesker verden over med at smide de overflødige kilo med vægttabsmiddel, udvikler den danske medicinalvirksomhed hele tiden nye præparater.

Et af de store fremtidshåb er stoffet amycretin, der i tidligere studier har vist sig at kunne føre til et betydeligt vægttab efter 36 uger.

Derfor har Novo nu besluttet sig for at igangsætte fase 3 af udviklingen af amycretin med henblik på at opnå godkendelse til behandling af både overvægt og svær overvægt.

- Vi er meget tilfredse med, at tilbagemeldingerne fra godkendelsesmyndighederne har tilladt os at tage indsprøjtet amycretin og i pilleform som vægttabsmiddel videre til fase 3, siger Martin Lange, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk.

Fase 3 er sidste forsøgsfase, når det gælder lægemidler. Forventningen er, at de nye forsøg kan begynde i første kvartal næste år.

Tilbage i slutningen af januar offentliggjorde Novo Nordisk resultaterne af de såkaldte fase 1b/2a-studier af amycretin.

De viste, at patienterne i gennemsnit havde tabt sig 22 procent efter 36 uger på højeste dosis.

Det fik efterfølgende Novo-aktien til at stige 7,1 procent for dagen, efter at den på et tidspunkt endda var oppe med hele 14 procent.

Sideløbende med studierne af amycretin arbejder Novo Nordisk også på at udvikle lægemidlet Cagrisema, som kombinerer semaglutid - det virksomme stof i Wegovy og Ozempic - med det nye stof cagrilintid.

I december viste fase 3-data for cagrisema, at det var muligt at opnå et vægttab på 22,7 procent.

Investorerne havde imidlertid ventet et vægttab på 25 procent, og derfor dykkede aktiekursen betragteligt.

Novo meddelte tirsdag, at man har sat gang i nye fase 3-studier af cagrisema, der skal løbe over 80 uger.

Det forventes, at omkring 600 personer skal deltage i forsøgene.

/ritzau/

Erhvervsministeriet udsendte en pressemeddelelse onsdag 11. juni. Den handlede om TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« og regeringens styrkede indsats mod økonomisk kriminalitet.

Til gengæld gjorde man ikke opmærksom på en ny redegørelse også fra Erhvervsministeriet, selvom den ifølge ministeriet selv indeholder »historiske« og »markante« tal.

Redegørelsen handler ellers om bureaukratiet, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) normalt er ivrig efter at tale om.

Og den viser, at udviklingen løb løbsk i 2024.

Ny EU-regulering resulterede i byrder for danske virksomheder svarende til knap ti milliarder kroner årligt, konkluderer Erhvervsministeriet.

Dertil kommer omstillingsomkostninger – prisen for at tilpasse sig nye regler og krav – for knap otte milliarder kroner.

Aldrig før er dansk erhvervsliv blevet ramt så hårdt af nyt bureaukrati på et enkelt år. Men Morten Bødskov har ikke udtalt sig om nyheden.

Han har heller ikke tid til et interview med Berlingske torsdag, da han er på Folkemødet, hvor han skal deltage i debatter hos Rasmussen Global og Danske Rederier.

I et skriftligt svar slår erhvervsministeren dog fast, at »arbejdet fortsætter«.

»Skåltaler betyder lige præcis ingenting«

Tallene vækker opsigt hos landets erhvervsorganisationer, der i årevis har forsøgt at råbe politikerne op.

»Virksomhederne er i forvejen ved at drukne i en tsunami af regler og byrder. Derfor er det både nedslående og kritisabelt, at sidste år bød på nye byrder, der betegnes som historisk store,« siger Morten Langager, direktør for politik, analyse og kommunikation i Dansk Erhverv.

Også SMVdanmarks direktør Jesper Beinov spærrer øjnene op over de »voldsomme« tal.

»Der er tale om en eksplosion i mængden af byrder, som tynger erhvervslivet,« siger han og langer ud efter det politiske system:

»Det understreger, at skåltaler og gode intentioner betyder lige præcis ingenting i den virkelige verden.«

Berlingske har ved flere lejligheder interviewet Morten Bødskov om den voksende mængde bureaukrati, der ifølge ham og regeringen står i vejen for Danmarks konkurrenceevne.

EU får som regel skylden, hvilket også er tilfældet i den nye redegørelse.

Erhvervsministeren har lovet at kæmpe for at luge ud i reglerne, ligesom han vil bremse al lovgivning fra Bruxelles, der ikke styrker danske virksomheder.

Det er alt sammen fint, siger erhvervslivet. Men de vil gerne snart se konkrete resultater.

»Vi er med på, at den her udfordring ikke løses over natten, men vi har brug for, at man fra politisk side går lige så meget op i at fjerne regler som at indføre nye. Ellers bliver vi et fattigere land,« siger Morten Langager fra Dansk Erhverv.

Han bakkes op af Kim Haggren fra Dansk Industri (DI), der kalder det »alt for nemt« at pege på EU.

»Vores regering har et medansvar for, at det her bureaukrati er blevet indført. Og vi savner mere konkrete mål i forhold til at skære i dansk lovgivning,« siger vicedirektøren og fortsætter:

»Danmark er altid de mest grundige til at implementere direktiver fra EU. Og det betyder, at danske virksomheder ofte bliver hårdere ramt end europæiske konkurrenter.«

Dyr bæredygtighed

De »historisk« store byrder i 2024 stammer primært fra implementeringen af EU-kravet om bæredygtighedsrapportering – også kendt som CSRD.

Direktivet koster omkring fem milliarder kroner årligt for virksomhederne at efterleve, ligesom det ifølge Erhvervsministeriet har kostet seks milliarder kroner at tilpasse sig til.

Formålet med CSRD er at få de europæiske virksomheder til at rapportere om og redegøre for, hvordan de arbejder med bæredygtighed, og indtil for nylig havde direktivet bred politisk opbakning.

Men da den tidligere italienske regeringsleder og chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, i september lancerede sin ildevarslende rapport om kontinentets skrantende konkurrenceevne, gik alvoren op for mange.

Siden er den nye EU-Kommission vendt på en tallerken og lægger nu op til at skære markant i kravene, hvilket den danske regering bakker op om.

I sin nye redegørelse skriver Erhvervsministeriet således, at man vil arbejde for at spare byrder for mindst seks milliarder kroner årligt gennem forenkling af rapporteringskravene.

Ude i de danske virksomheder er skaden dog allerede sket, fremhæver Kim Haggren.

»Det er jo implementeret i Danmark, så de fleste har allerede ansat folk til at efterleve kravene. Nu er de fanget i et limbo, fordi de ikke ved, hvordan reglerne er om et år,« siger DI-vicedirektøren.

Selvom han er positivt indstillet over for politikernes nye og kritiske tilgang til bureaukratiet, er det vigtigt at huske udgangspunktet, mener han.

»De her kæmpe byrder kommer jo bare ovenpå en i forvejen alt for stor bunke, som man aldrig har gjort noget ved. Det er meget sent, man er kommet i gang,« siger Kim Haggren.

Bødskov: »Vi er i gang«

Derfor har han og resten af erhvervslivet store forventninger til, at Danmark snart overtager EU-formandskabet i et halvt år.

Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte bureaukratiet øverst på dagsordenen i Europa, hvis altså regeringen mener, hvad de siger.

»Vi oplever et hidtil uset momentum for at ændre på tingene i EU på grund af det øgede fokus på Europas udfordrede konkurrenceevne. Det momentum må og skal udnyttes,« siger Jesper Beinov.

Morten Bødskov har allerede varslet et styrket fokus på bureaukratiet og skriver i en e-mail til Berlingske, at der skal »ryddes ud« i byrderne.

Den nye redegørelse er tænkt som en status til Folketingets partier og dokumenterer ifølge erhvervsministeren, at den »klart største strøm af byrder« kommer fra EU.

»Det er vi i gang med at tage livtag med,« skriver Morten Bødskov og fremhæver regeringens initiativer:

»Vi har allerede trykket på pauseknappen, så dansk erhvervsliv har vished over de næste skridt. Desuden har vi samlet kræfterne i en fast ministerkreds, der skal sikre et systematisk blik på byrdelettelser, herunder særligt fra EU-regler.«

Han påpeger samtidig, at regeringen er optaget af at skære i dansk regulering for at »gøre hverdagen lettere« for virksomhederne.

»Men vi er ikke i mål endnu, derfor fortsætter arbejdet,« skriver Morten Bødskov.

Selvom aftalen blev markeret som en sejr, er det endnu uvist, hvilken pris Donald Trump må betale for at kunne promovere sig selv som vinder af stirrekonkurrencen med Kina.

Torsdag meddelte flere medier, at USA og Kina har nedfældet en slags forståelsespapir, der – må man forstå – skal danne et foreløbigt grundlag for en fremtidig handelsaftale mellem de to stormagter.

På sit eget medie, Truth Social, bekræftede og selvroste Donald Trump aftalen, der vil »åbne Kina for amerikansk handel«.

»Det vil være en kæmpe gevinst for begge lande!!!,« skrev præsidenten videre.

Efter en eskalering af handelskrigen, der resulterede i en 145 procent amerikansk told på kinesiske varer og en ditto kinesisk straftold på 125 procent, skruede Trump i maj ned for blusset, og fremfærden blev efter eget udsagn sat på »pause« i 90 dage.

Nu er parterne blevet enige om en foreløbig aftale, hvor der fremover vil være en amerikansk told på kinesiske varer på 55 procent.

For Kinas vedkommende er tolden på importerede amerikanske varer ti procent.

Derudover indbefatter den fælles forståelse blandt andet, at USA har fri adgang til at importere sjældne jordarter, og at kinesere igen kan studere i USA.

En aftale, som samlet efterlader indtrykket af at være i amerikansk favør og efterlader et centralt spørgsmål.

Sådan lyder konklusionen fra Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv.

»Man sidder og tænker, hvad Kina har fået igen,« siger han og bakkes op af cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.

»Det er hævet over enhver tvivl, at aftalen er i Kinas disfavør. Så vi må se, om det er de endelige tal, og hvad der er årsagen til, at Kina kan leve med det her,« siger han.

»Giver ikke mening«

Også de globale investorer mangler øjensynligt syn for sagn.

I kølvandet på aftalen dykkede både aktie- og obligationsmarkederne en smule, selvom aftalen burde berolige markederne, påpeger Michael Bremerskov Jensen.

»Nogle tolker det som et udtryk for, at man ikke er klar over, hvad Kina har fået af indrømmelser for at gå med til det, som Trump påstår, de er gået med til,« siger han.

Michael Bremerskov Jensen er desuden »overrasket« over, at tolden på importerede kinesiske varer til USA lyder på 55 procent.

»Jeg forventer stadig, at vi får noget mere at vide om de amerikanske indrømmelser til Kina. Det giver i mine ører simpelthen ikke mening, det der er kommet ud,« siger han.

For med aftalen har Donald Trump gjort op med de – ifølge præsidenten – urimelige handelsbarrierer, som får skyld for det dundrende underskud på handelsbalancen, der er selve raison d'être for handelskrigen.

Og samtidig har han næsten opnået den toldsats mod Kina, som han advokerede for under valgkampen, hvor 60 procent ofte blev præsenteret som rimeligt af præsidenten.

»Dér er han – som man kunne vente det – efterhånden ved at bevæge sig hen. Det er i sig selv et godt tegn,« påpeger Helge Pedersen og henviser til, at det kan tyde på, at de ustadige toldsatser vil finde et leje for bestandigt.

Det ændrer dog ikke på, at den fremstrakte hånd – i form af muligheden for igen at kunne studere i USA – som kineserne har taget imod, slet ikke opvejer forskellen i toldsatserne, som de to lande retter mod hinanden, lyder det.

På ingen måde slut

Derfor varsler aftalen på ingen måde enden på den omskiftelige handelskrig mellem de to lande.

Og det er endnu usikkert, hvilke kinesiske varer der konkret bliver ramt af den amerikanske straftold, som kan nå helt op til 55 procent, hvilket skal bemærkes.

Nogle varegrupper kan derfor blive pålagt en lavere sats.

For nuværende vil handlen mellem Kina og USA dog fortsat blive decimeret og kan gå i stå, selvom toldsatserne nu er lavere, end da statslederne Trump og Xi eskalerede handelskrigen.

»Det er meget højt. Vi nærmer os et samhandelsstop i mine øjne. De satser, der var inden, de lavede våbenhvilen, var grundlæggende en handelsembargo. Men 55 procent er historisk set så høj en toldsats, at det vil slå mange virksomheders fortjeneste helt væk og ikke give mening at sælge varerne i USA,« siger Michael Bremerskov Jensen.

Han peger på, at man allerede, mens toldsatserne lå på 20 procent, så virksomheder, der forsøgte at omgå straftolden ved at få oprindelsescertifikater fra nabolande, der endnu ikke var ramt af Trumps fremfærd.

Med et de facto handelsstop er ballet altså stadig åbent – til trods for at Kina foreløbigt accepterer, at Trump får et stik hjem til USA.

Og selvom aftalen viser, at de to stormagter anerkender deres gensidige afhængighed, er Kina fortsat udpeget som amerikansk hovedfjende, lyder det fra Helge Pedersen.

»Jeg synes, det ligger i kortene, men jeg kan ikke sige, hvad det bliver. For Trump er en aftale en aftale. Indtil den ikke er det længere,« siger han.

God eftermiddag, kære læser, og velkommen til Business-update!

Weekenden nærmer sig, og selvom toppen af dansk erhvervsliv er på Bornholm til Folkemødet, står det danske medielandskab langtfra stille.

Hermed en overflyvning over nogle af dagens vigtigste erhvervshistorier – mest fra det danske sommerland, men også et par med internationalt udsyn.

God læselyst!

#1 – ATP er gået glip af 555 milliarder kroner med investeringsstrategi

Pensionskæmpen ATP erkender, at deres formue havde været 555 milliarder kroner større, hvis man i slutningen af 2009 havde »satset« alle pengene på aktieindeks rundtom i verden i stedet for sin nuværende investeringsstrategi, hvor obligationer fylder godt op.

Det skriver Børsen ud fra et svar, ATP har givet til Folketinget, efter at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er blevet spurgt af Rasmus Jarlov (K).

ATP forvalter i dag omkring 750 milliarder af danskernes penge, og en række investeringsvalg har været med til at mindske ATPs formue med 200 milliarder kroner siden 2021.

En formue, som ellers helst skal avle så mange penge som muligt til danskernes pensionstilværelse.

#2 – Carlsberg tager »geværgreb« om deres klimapåvirkning

Carlsbergs topchef, Jacob Aarup, har fra Folkemødet på Bornholm – sjovt nok – netop lanceret Carlsbergs nye øl med navnet Grobund. Det skriver Finans.

Øllen er virkeliggørelsen af Carlsbergs 30-dobling af indkøb af regenerativ dyrket bygmalt. Det dækker over, at produktionen bygger på nye og bæredygtige produktionsmetoder. 

»Vi har forpligtet os til, at vi vil tage Carlsberg til net zero (CO₂-neutralitet, red.) i 2040. Og der er ikke nogen som helst sandsynlighed for, at vi kan blive en CO₂-neutral virksomhed i 2040, hvis ikke vi går ind og tager et ordentligt geværgreb omkring hele vores landbrugseksponering,« siger han fra Allinge.

Jacob Aarup har tidligere forsøgt at råbe dansk landbrug op i Finans i forhold til deres klimapåvirkning og modstand over for nye måder at drive dansk landbrug på. Nu har piben fået en anden lyd.

»Det er ikke længere et opråb. Det er en hyldest til dansk landbrug,« siger Jacob Aarup-Andersen.

#3 – Ryanair indfører bøder til passagerer med »dårlig opførsel«

Flyselskabet Ryanair forsøger nu at afskrække flypassagerer fra at te sig åndssvagt på deres fly ved at indføre en bøde på 500 pund – svarende til 4.400 kroner til passagerer, der opfører sig særligt uregerligt. Det skriver B.T.

Man skal dog opføre sig temmelig dårligt, før bøden bliver relevant, bemærker flyselskabet i den pressemeddelelse, der er udsendt. Den mulighed vil nemlig kun blive aktuel, hvis en passagers opførsel tvinger flyselskabet til at sætte vedkommende af flyet.

I visse tilfælde kan passagerers opførsel tvinge flyet til at blive omdirigeret – en dyr affære for flyselskabet. Hvis det sker, vil selskabet desuden rejse krav om civil erstatning mod den eller de ansvarlige passagerer, lyder det.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Boligøkonom: Her er den nye solskinshistorie på boligmarkedet

Alle boligpriserne spurter afsted. Nu løber én boligtype hurtigere i provinsen end i hovedstaden og krydser et nyt højdespring. 

Læs artiklen her.

B: Nye problemer rammer populære Tesla-modeller

Slør i rat og hjulophæng udgør en sikkerhedsrisiko og betyder, at bilerne risikerer ikke at bestå et bilsyn. FDM anbefaler at få bilerne testet uvildigt, inden garantien udløber.

Læs artiklen her.

C: Filmgiganter sagsøger selskab bag kunstig intelligens for »bundløs plagiering«

Disney og Universal har lagt sag an mod Midjourney for misbrug af masser af kendte figurer.

Læs historien her.

Tak for at læse med!

Det amerikanske aktiemarked reagerede torsdag på det indiske flystyrt, der tidligere på dagen havde kostet mere end 200 mennesker livet.

Det styrtede fly var en Boeing Dreamliner, og kursen på Boeings aktier faldt derfor omgående med fem procent.

I det såkaldte formarked var aktien på et tidspunkt nede med syv procent.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Det styrtede fly, et Air India-fly, forulykkede i det vestlige Indien, da det var på vej til London.

Der er tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner, som kort efter afgang styrtede ned i et beboelsesområde i byen Ahmedabad.

Tidligere torsdag oplyste selskabet, at det er bekendt med de første meldinger om flystyrtet i Indien, og at det arbejder på at indsamle yderligere informationer.

Samtlige ombordværende blev torsdag eftermiddag erklæret døde. De fordelte sig på 230 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Sidenhen er der dog kommet meldinger om, at en enkelt passager skal have overlevet styrtet.

Det står ikke klart, hvad årsagen til ulykken er.

Boeings fly har tidligere været involveret i dødelige ulykker.

Eksempelvis var dets fly af typen 737 Max involveret i to forskellige styrt, som fandt sted i Indonesien og Etiopien i henholdsvis 2018 og 2019.

Ulykkerne kostede sammenlagt 346 mennesker livet, og de førte efterfølgende til forlig i milliardklassen.

Boeing gik blandt andet med til at betale cirka 1,5 milliarder kroner i forlig for at have misledt investorer om flyenes sikkerhed.

Det endte med, at flytypen fik startforbud i en lang række lande. Først 20 måneder senere blev forbuddet hævet igen.

Så sent som sidste år blev selskabet desuden kastet ud i en ny sikkerhedskrise, der sendte dets aktie på en deroute.

Flytypen 737 Max 9 var kort efter nytår i 2023 involveret i en episode, hvor et vinduespanel kort efter afgang blæste ud og efterlod et stort hul i siden af flyet.

Det førte til et flyveforbud for 171 Boeing-fly i USA, som skulle undersøges for mulige tekniske fejl.

/ritzau/

Problemer med slør i rattet og hjulophæng viser sig ved nyere modeller fra elbilproducenten Tesla.

Det skriver bilisternes interesseorganisation, FDM, i en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer Tesla-ejere til at få elbilen tjekket af en uvildig, mens garantien stadig gælder.

Ratslør er det stykke, som rattet kan drejes, uden at hjulene følger med.

Konkret er der tale om Tesla-modellerne 3 og Y.

Tidligere på året lød det fra FDM, at knap hver fjerde af de Tesla Model 3 årgang 2020, som sidste år var til syn, dumpede blandt andet på grund af slør i vigtige dele.

- Slør i hjulophæng og styretøj er noget, vi normalt først ser på ældre biler, som har kørt mange kilometer. Men med de to Tesla-modeller er der tale om nyere biler, siger Lone Otto, der er områdechef i FDM's tekniske rådgivning.

Hun tilføjer, at det er for tidligt, at der allerede opstår væsentligt slør.

- Når der er grund til bekymring, skyldes det, at det er komponenter, der har betydning for sikkerheden, og derfor dumper vi dem til syn, lyder det videre fra hende i pressemeddelelsen.

FDM oplyser i meddelelsen, at Tesla ikke anerkender, at sløret skulle være et problem eller have betydning for bilens sikkerhed.

Hvis Tesla vurderer, at sløret ligger inden for deres tilladte tolerance i forhold til deres manual, er det ikke omfattet af garantien og dermed ikke dækket.

Sådan lyder det også fra Tesla i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Slør "indenfor grænseværdierne angivet i bilens servicemanual har ikke betydning for bilens sikkerhed", lyder det. Videre skriver elbilproducenten:

- Nøjagtige inspektionsprocedurer er udviklet for nylig, da vi blev gjort opmærksom på tvivl, om hvordan komponenterne skal udmåles og sammenlignes med grænseværdier. Det er nu tydeligt beskrevet og offentligt tilgængeligt i vores manual.

- Uanset om det er i vores sikkerhedslaboratorie eller udenfor under uforudsigelige forhold i løbet af køretøjets levetid, designer vi vores køretøjer, så de overgår sikkerhedsstandarderne.

FDM har været i dialog med Færdselsstyrelsen, i forhold til hvordan reglerne for væsentligt slør skal tolkes.

Styrelsen har ifølge FDM bekræftet organisationen i, at biler med væsentligt slør i rat og hjulophæng ikke kan bestå periodisk bilsyn.

- Vi mener heller ikke, det skal være op til Tesla eller andre bilproducenter selv at vurdere, hvordan de vil tolke reglerne for, hvornår der er tale om væsentligt slør i netop deres biler. Det bliver hurtigt elastik i metermål, lyder det videre fra Lone Otto.

/ritzau/

Tænk, jeg var så glad og oplivet.

Indimellem må man gerne være lidt idealistisk og glæde sig over, at nogen gør sig den ulejlighed at frembringe en dansk version af den vigtigste rapport, der er skrevet om Europas fremtid i årtier.

Det er naturligvis Draghi-rapporten, vi taler om. 

Man skal have levet under en sten for at ikke at vide, hvordan Draghi-rapporten, som er forfattet af den tidligere italienske premierminister og tidligere ECB-chef Mario Draghi, på rekordtid er blevet EU-Kommissions-formand Ursula von der Leyens vigtigste og største projekt.

Det er den plan, der skal forvandle EU fra en slags støvet landbrugsmuseum til en økonomisk urkraft, som omsider begynder at konkurrere med USA og Kina om velstand og job. Det er faktisk opløftende og håbefuldt, når man tænker på, at Ursula von der Leyens vigtigste løfter, da hun første gang blev EU-Kommissionsformand, var at påføre EU en fælles mindsteløn og at marinere EU i regulering og bureaukrati.

Nu er gryderetten at søsætte en gigantisk grøn omstilling af industrien, at sikre billig energi, at tage et fundamentalt opgør med regulering, startende med en dyb beskæring af bæredygtighedsrapporteringen, og at skabe en kapitalmarkedsunion, så hundredvis af milliarder af euro bliver i EU i stedet for at ryge til USA – for bare at nævne nogle af ingredienserne.

Hvis planen skal lykkes, skal der ifølge Draghi-rapporten investeres 5.600 milliarder kroner årligt mellem 2025 og 2030, hvilket omsat til størrelsen af dansk økonomi svarer til, at der skal investeres knap 125 milliarder kroner årligt i at omstille Danmark.

Hvis nogen skal lave en dansk Draghi-rapport, så er barren sat højt. 

Og når man så ser, hvilke kræfter, der står bag den nye tænketank Pómus, som sammen med konsulenterne i Deloitte har skrevet den danske Draghi-rapport, er forventningerne både berettigede og tårnhøje.

I tænketankens Science Leadership Council sidder tidligere OECD-vicegeneralsekretær Ulrik V. Knudsen, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, rektor David Dreyer Lassen fra Københavns Universitet, tidligere departementschef Agnete Gersing, Siemens-formanden Jim Hagemann Snabe (med en bestyrelsespost i World Economic Forum), DIs topchef, Lars Sandahl Sørensen, Dansk Erhvervs topchef, Brian Mikkelsen, og iværksætteren Tommy Ahlers.

Lad os være ærlige.

Makværket er støttet af Industriens Fond

Rapporten »Meget mere end forskning – fra innovationskløft til konkurrenceløft« er pinligt ringe. Det er noget sjask. Makværket er oven i købet støttet af Industriens Fond, som har den tidligere direktør for NKT og KPMG Thomas Hofman-Bang som chef.

Det er måske også starten på et af de største tricktyverier i moderne politisk historie. Det vender vi tilbage til.

Lad os tage de vigtigste anbefalinger, som udstiller fattigdommen i den elendige rapport.

Rapporten foreslår blandt andet at oprette et strategisk partnerskab, den foreslår at lave en forsknings- og innovationsstrategi, den foreslår at oprette et videnskabsråd, den foreslår at lave et sammenhængende »universitetslandskab«, den foreslår at nytænke forskningsstøtten, den foreslår at lave et nationalt barometer, og så foreslår den noget, som næsten er uforståeligt, nemlig at foretage »en fokuseret metascience-indsats til analyse af organisering og incitamentsstrukturer for forskning, innovation og teknologiudvikling for at fremme gennembrud, løsninger og kommercialisering,«.

Det lyder som bullshit bingo. Det er det. 

Hvis det er den danske Draghi-rapport, så stik mig den rigtige. 

Man kan dokumentere elendighederne. Her er således en optælling af ord, som afdækker den danske Draghi-rapports sande indhold:

• Innovation: 709 gange
• Teknologi: 298 gange
• Konkurrence: 253 gange
• Virksomheder 162 gange
• Investering: 130 gange
• Vækst 91 gange
• Stat: 84 gange
• Skat 29 gange
• Bureaukrati: 3 gange
• Byrde: 1 gang

Det frister mig til at opfinde den alternative eller udvidede Aase Olesen-regel. 

Der var engang en forstandig radikal socialminister, som slog fast, at antallet af læsere af enhver rapport er tallet 500 fratrukket sideantallet. Det efterlader eksempelvis 370 læsere til den danske Draghi-rapport.

Det er beskæmmende, at rapporten kløjes i sin egen politiske korrekthed. Helt korrekt peger rapporten på det faktum, at Danmark har EUs højeste kapitalbeskatning. Hvordan kan den indsigt ikke være en kerneanbefaling i rapporten? Man kan jo bare gætte.

Og så kan vi kaste os over rapportens eneste hårde anbefaling, hvis man endda kan være så venlig at kalde den hård, for den er hverken særlig konkret eller særlig veludviklet.

»Myndighederne bør afsøge mulighed for en national aftale med pensionsselskaber om, at minimum 2,5 procent af de samlede aktiver investeres i risikovillig kapital til teknologiske satsninger, startups og skalerbare innovationsprojekter« står der i rapporten.

Man kunne have den tanke, at man ikke skal spørge pensionsselskaberne, men spørge dem, hvis penge det er, nemlig pensionsopsparernes med deres 4.000 milliarder kroner på bogen. Man kan bare åbne for, at danskerne smider 2,5 procent af deres opsparing i nogle eksperimenter, hvis de har lyst. 

Ligner en variation af Dragsteds milliardærskat

Ellers ligner det en variation af formanden for Enhedslisten Pelle Dragsteds forslag om at klippe to procent af milliardærernes formue hvert år.

At ville tvangsudskrive danskernes sparepenge på teknologiske satsninger og skalerbare innovationsprojekter sender tankerne hen på gigantfiaskoen Northvolt og den mere almindelige fiasko Better Energy. Begge selskaber er gået i gulvet og har sendt en stor regning til ATP – og dermed os alle sammen.

Den danske Draghi-rapport forsøger sig altså med en slags finansielt tricktyveri, som så ikke engang er særlig imponerende. De 2,5 procent af pensionsformuen svarer til 100 milliarder kroner, hvilket er et pænt tal, men meget lavere end Draghi-rapportens beregnede danske investeringer på 123 milliarder – hvert år – mellem 2025-2030.

Hvorfor Deloitte lægger navn til makværket er forunderligt, for de har med deres projekt Small Great Nation indimellem sat en god dagsorden.

At en ny og ukendt tænketank, grundlagt af Kaare Nielsen, som er tidligere disruptionchef – frygtelig titel – i Erhvervsministeriet, gør det, er måske lettere at forstå. 

Men hvorfor kalder nogen en tænketank for Pómus? Det har jeg ledt efter et svar på. 

Pómus er latin og betyder frugttræ. 

Det er et fint billede på en verden, hvor man planter et frugttræ, som vokser sig større og større, med skønne, velsmagende frugter; Nogle er lette at plukke, mens andre, store, fede og søde kirsebær kræver en høj stige helt op til solskinnet i toppen af træet.

Rapporten fra Pómus og Deloitte er et mislykket kirsebærtræ plantet på dårlig jord, hvor kirsebærrene smager af vand, og hvor der er flere delvist forrådnede kirsebær på jorden end oppe i træet.

Der skal plantes et helt nyt træ, hvis der skal komme noget velsmagende ud af den frugthave.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Selskabet bag en af de første populære kunstige intelligenser til at skabe egne billeder og illustrationer er nu blevet sagsøgt for »bundløs plagiering« af to af de helt tunge drenge.

Walt Disney-koncernen har sammen med filmselskabet Universal, der er ejet af tv-kæden Comcast, lagt sag an mod Midjourney for grove overtrædelser af ophavsretslovgivningen.

De to filmselskaber anklager Midjourney for – uden tilladelse – at have piratkopieret mange af deres kendte figurer som Darth Vader fra »Stjernekrigen«, Elsa fra »Frost« og minions fra »Grusomme mig«, skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Midjourneys billedgenerator kan fremstille billeder ud fra de stikord, som man angiver, og blandt mange eksempler fra de to filmstudier er også Yoda fra »Stjernekrigen«, Marvels superhelte Edderkoppen og Den utrolige Hulk, Bart Simpson, Shrek og Buzz Lightyear.

Disney og Universal hævder, at Midjourney i 2024 alene tjente 300 millioner dollar (1,96 milliarder kroner), og at Midjourney snart ventes at være klar med en ny funktion, hvorigennem man kan skabe sine egne film ved brug af kunstig intelligens.

Filmselskaber bruger selv kunstig intelligens

Filmselskaberne har ophavsret til deres kendte figurer, som derfor ikke må anvendes uden forudgående tilladelse. Filmselskaberne selv anvender kunstig intelligens, når de producerer nye film, men de er meget bekymrede for, at deres varemærker bliver misbrugt.

Nogle af de kendteste eksempler på brug af kunstig intelligens i film og tv-produktioner er foryngelsen af skuespillerne Tom Hanks og Harrison Ford, men kunstig intelligens har også været anvendt til at ændre på kendte skuespilleres stemmer.

Ifølge Universals juridiske direktør, Kim Harris, kommer retssagen for »at beskytte alle de kunstneres hårde arbejde, som underholder og inspirerer os, og den betydelige investering, som vi foretager i vores indhold«.

Den amerikanske filmbrancheorganisation Motion Picture Association bakker retssagen op. Direktør Charles Rivkin fastslår i en udtalelse, at »stærk ophavsretsbeskyttelse er rygraden i vores branche«.

Flere eksperter påpeger, at det generelt anerkendes, at kreativitet kan bygge på andre værker, så længe det tilfører noget nyt. Her er der dog tilsyneladende tale om, at de kendte figurer indgår nærmest direkte i de billeder, som Midjourneys kunstige intelligens fremstiller på kommando.

Midjourney har hjemsted i San Francisco på den amerikanske vestkyst og består efter egne oplysninger af et par håndfulde ansatte. I spidsen sidder David Holz, som tidligere stod bag et firma, der producerede sensorer, og stiftede firmaet i 2021. Midjourney tjener penge ved at give betalingsadgang til sin fulde tjeneste.

Midjourney har ikke reageret på henvendelser fra hverken BBC eller Reuters.

Den tyske økonomi står for tiden i stampe, men det ser massive investeringsplaner ud til at ændre på.

Landets økonomi spås en vækst på 1,5 procent næste år, viser en ny prognose fra den økonomiske tænketank Ifo-instituttet.

Det svarer til næsten en fordobling af den seneste prognose, der vurderede, at den tyske økonomi ville vokse 0,8 procent næste år.

Både i 2023 og 2024 var Tyskland ramt af minusvækst, mens økonomiske eksperter indtil videre har troet på, at økonomien stagnerer i 2025.

- Krisen i den tyske økonomi nåede sit lavpunkt i vinterhalvåret, siger Timo Wollmershäuser, der er seniorøkonom hos Ifo, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifo-instituttets nye prognose er et resultat af, at Tyskland har planer om at booste økonomien ved at løfte de offentlige investeringer massivt.

Planerne går blandt andet på at give skattelettelser til erhvervslivet, og så er det blevet muligt at øge investeringerne i forsvar og infrastruktur efter beslutningen om at lempe den såkaldte gældsbremse.

Gældsbremsen, som satte en grænse for de offentlige investeringer, blev lempet i marts efter afstemninger i det tyske parlament og i Forbundsrådet, der repræsenterer de tyske delstater.

Tysklands regering er for tiden i gang med at lave sit udkast til finansloven for 2025. Finansloven skal efter planen godkendes 25. juni.

Samarbejdsorganisationen OECD offentliggjorde også en prognose for tysk økonomi for få dage siden.

Her tror man på, at Tysklands økonomi kommer til at vokse med 1,2 procent næste år. Også her er landets vækstpakke forklaringen på de lysere fremtidsudsigter.

OECD er en international organisation med 38 medlemslande, der arbejder for økonomisk vækst, stabilitet og fri handel.

Den analyserer data, laver anbefalinger og udgiver rapporter om blandt andet uddannelse, miljø og økonomi.

/ritzau/

»Vores aftale med Kina er på plads, klar til den endelige godkendelse fra præsident Xi og mig.«

Sådan lød det onsdag fra USAs præsident, Donald Trump på hans eget sociale medie, Truth Social, efter to dages intense forhandlinger mellem de to lande i London for at få toldkrigen under kontrol.

Men aftalen, som vil fjerne kinesiske eksportbegrænsninger på sjældne jordarter, som er afgørende ingredienser i al elektronik, og tillade kinesiske studerende adgang til amerikanske universiteter, får allerede nu nakkehårene til at rejse sig hos mange.

Vestlige virksomheder siger, at Kina kræver følsomme forretningsoplysninger til gengæld for de sjældne jordarter og magneter. Det skaber bekymring for muligt misbrug af data og afsløring af handelshemmeligheder, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Kinas handelsministerium kræver nemlig detaljer om produktionen og fortrolige lister over kunder som en del af godkendelsesprocessen for at få adgang til de kritiske mineraler og magneter, som, blandt meget andet, anvendes i elektronik som smartphones, elbilmotorer, vindmøller og kampfly.

»Det handler om, at Kina får oplysninger officielt frem for at forsøge at stjæle dem,« siger Frank Eckard, der er topchef for den tyske magnetproducent Magnosphere, til avisen.

Sidder på 70 procent

Kina indførte i april yderligere begrænsninger på sin eksport af de sjældne jordarter, som modsvar på Donald Trumps straftoldsatser mod Kina. I forvejen havde Kina begrænset eksporten af en række eftertragtede mineraler.

De sjældne jordarter er vanskelige at udvinde uden store omkostninger og på en miljøvenlig måde, og Kina sidder på noget nær et globalt monopol på behandling af materialerne. 

Kina står for udvindingen af 70 procent af alle sjældne jordarter. Det er her, at 87 procent af al behandling i verden sker, og her raffineres hele 91 procent af alle sjældne jordarter.

Med London-aftalen lukker Kina igen op for leverancerne, hvilket USA har haft som topprioritet, men Kina har ikke sagt, at eksportbegrænsningerne forsvinder helt, og det fremgår heller ikke, om aftalen vil påvirke godkendelsesprocessen.

Lige nu skal udenlandske virksomheder aflevere omfattende oplysninger om deres arbejde, arbejdsstyrken, programmer, der anvendes, og produkterne. Desuden kan de blive bedt om at aflevere billeder af produkter, produktionsfaciliteter og om tidligere handelsforbindelser.

»De efterspørger en masse ting, virkelig en masse ting,« konstaterer Andrea Pratesi, der er ansvarlig for forsyningskæden hos den italienske højttalerproducent B&C Speakers.

Han har måttet indsende billeder og en film af produktionsfaciliteterne samt aflevere oplysninger om virksomhedens marked, navne på kunder og nogle ordresedler, hvor kundernes navne er anonymiseret. Foreløbig er to af tre godkendelser i hus.