Kære Berlingske-læser

Det er 3. juledag og allerede fredag. Julemaden er spist, juletræet slukket og gaverne pakket ud – og måske også byttet.

Nu er det tid at få overblikket med Berlingskes overflyvning over dagens udvalgte historier om økonomi og virksomheder.

Lad det være sagt med det samme: nyhedsflowet her mellem jul og nytår er begrænset.

Derfor får du med i købet ikke kun tre, men fem uundværlige julegodter fra Berlingskes erhvervsredaktion – hvis du skulle have misset dem midt i alt juleriet.

Lad os kaste os ud i det og begynde med det, der formentlig har været et af julens store samtaleemner.

God læselyst og fortsat god jul.

1: Novo Nordisks aktie i grønt – men det er stadig ikke rigtig godt

Hvis Novo Nordisk-investorer – store som små – havde håbet på at vågne op efter jul og opdage, at kursmareridtet fra den 20. december blot havde været en ond drøm, må de være skuffede.

20. december faldt Novo Nordisks aktie, som de fleste har bemærket, med godt 20 procent, efter at Novo Nordisk havde offentliggjort skuffende data om selskabets fremtidshåb, fedmemidlet Cagrisema.

Siden har aktiekursen dog rettet sig, omend i begrænset omfang. 23. december steg aktiekursen med 5,7 procent, og her, fredag eftermiddag – en uge efter nyheden ramte aktiemarkedet – stiger kursen knap to procent.

Dermed er Novo-aktien nu omkring 14 procent mindre værd end for en uge siden.

Den amerikanske investeringsbank JP Morgan kalder kursfaldet for en overreaktion. Ifølge investeringsbanken er den flig af de foreløbige resultater for Cagrisema, som Novo Nordisk den 20. december løftede sløret for, ganske vist ikke så gode som forventet.

Men Cagrisema er alligevel godt nok til at kunne konkurrere med amerikanske Eli Lillys vægttabsmedicin, Zepbound, der i øjeblikket er det bedste på markedet, og så meget bedre end Novo Nordisks egen Wegovy, at det har en fremtid, mener JP Morgan. Det kan du læse mere om her.

En stor del af de internationale aktieanalytikere har nedjusteret forventningerne til Novo Nordisks aktiekurs, men har samtidig købsanbefalingerne på aktien. De nedjusterede forventninger ligger da også alle et godt stykke over den nuværende kurs på lidt over 630 kroner, ifølge blandt andre Euroinvestor.

2: Fabriksledelse på nordsjællandsk virksomhed registrerede teflonfeber frem til 2020

Den omdiskuterede teflonfabrik Accoat, der har hjemme i Kvistgaard i Nordsjælland, har frem til 2020 registreret et ukendt antal tilfælde af såkaldt teflonfeber blandt medarbejdere.

Det fortæller ledelsen nu til Finans, der de seneste uger har skrevet om frygten for, at virksomheden står bag PFAS-forurening i lokalområdet. Ledelsen afviser dog at have ageret forkert.

Fabrikken, der ejes af en børsnoteret international koncern, har gennem flere år fået påbud om potentielt farlige forhold for medarbejderne og er i øjeblikket under »kraftig mistanke« hos Helsingør Kommune for at stå bag PFAS-forurening fra sine skorstene i Kvistgård.

»Vi ærgrer os over de påbud fra Arbejdstilsynet, som Accoat har fået gennem tiden. Vi har dog altid handlet herpå og rettet op på de konkrete ting, der ikke har været i orden,« skriver selskabets nu afgående administrerende direktør, Susie-Ann Spiegelhauer, i et svar til Finans.

3: Ja eller nej til tvangslån? Bolige­jere skal skynde sig at vælge

Deadline for at framelde sig de tillægslån, som 700.000 danskere har fået, fordi de har betalt for lidt i boligskat, nærmer sig. Det skriver Børsen.

Selvom man først kan få at vide, hvor stort lånet er, engang i marts næste år, skal man allerede inden 9. januar beslutte, om man vil beholde lånet og betale renter eller betale pengene på forhånd.

I revisionsselskabet BDO mener skatteekspert og chefkonsulent Henning Boye Hansen, at lånet burde have været en tilvalgsordning frem for et tvangslån.

»Når ordningen er designet, som den er, skyldes det formentlig en frygt for, at it-udfordringen vil påføre boligejerne en restskat. Det vil imidlertid, efter min vurdering, være et fåtal, hvor det vil være tilfældet,« skriver han i en kommentar til Børsen.

Her er fem uundværlige juleartikler fra Berlingske

A: Har du ekstra penge på bankbogen, så er her vejen til en ekstra skattegevinst. Den kan hentes både i år og næste år

For en bestemt gruppe danskere kan det være en fordel at betale ekstra ind til pension både her i 2024 og til næste år på grund af nye skatteregler. Det kan være en hjælp, hvis de ønsker at kunne trække sig tidligere tilbage, fremhæver forbrugerøkonom.

Læs historien her.

B: Sygefraværet i det offentlige stikker af fra det private: »Vi har et kæmpe problem«

Siden 2019 er sygefraværet i den offentlige sektor steget dobbelt så meget som i det private. Dansk Erhverv kalder udviklingen dybt problematisk, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd maner til ro.

Få hele historien her.

C: Skandalerne i erhvervslivet har stået i kø i 2024. Her er seks af de største

En af landets rigeste mænd blev i starten af året beskyldt for at løbe fra ansvaret for en potentiel miljøkatastrofe. Men skandalen om Nordic Waste var langtfra den eneste, som dansk erhvervsliv kastede af sig i 2024.

Her er Berlingskes bud på seks store skandalesager fra året, der gik.

D: Klokken fire om natten bryggede Søren Søndergaard en kop kaffe og skrev en alenlang sms til sig selv. 16 timer senere var grøn aftale i hus

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, fortæller nu for første gang sin version af historien om panikstemningen og det dramatiske forløb, der ledte op til den historiske trepartsaftale. Aftalen skal reducere landbrugets aftryk på klima og vandmiljø. Før aftalen frygtede Søren Søndergaard, at en CO₂-afgift ville afvikle dansk landbrug. Det gør han ikke længere.

Læs mere her.

E: Mads Byder »rynker stadig på næsen«, men da en ansat konsekvent kom for sent, ændrede han syn på hjemmearbejde

Hjemmearbejde er kommet for at blive. Men det stiller krav til lederne. For en virksomhedsejer har udviklingen krævet, at han ændrede syn på de ansattes arbejdstid. Nu handler det om at være i »flow« – og der er mødepligt om onsdagen.

Få hele forklaringen her.

Offentligt ansatte har væsentligt mere sygefravær end privat ansatte, og forskellen bliver kun større.

Men der er også stor forskel på, hvor meget de offentligt ansatte er syge, alt efter hvor de bor. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Og det bekræfter en gammel forestilling, som erhvervsorganisationens administrerende direktør, Brian Mikkelsen, hørte første gang som barn.

»Jeg er vokset op i København, men har hele mit liv hørt, at arbejdsmoralen nok bare er bedre vestpå,« siger han:

»Jeg har ingen empiri for det. Men det er slående, at de jyske kommuner klarer sig markant bedre end resten af landet.«

I 2023 havde hver fuldtidsansatte i kommunerne i gennemsnit 16,2 fraværsdage på grund af egen sygdom.

Men i Vestjylland havde medarbejderne i gennemsnit 1,9 færre sygedage om året end medarbejderne i Vest- og Sydsjælland.

Og af de seks landsdele med lavest sygefravær ligger fem af dem i Jylland – den sidste er København by.

Brian Mikkelsen kalder de regionale forskelle for »bemærkelsesværdige«.

»Kommunerne med det laveste sygefravær er jo også de mest produktive. Borgerne får ganske enkelt mere service for de samme penge. Så dem skal de andre kommuner lære af,« siger han.

Kulturelle forskelle

Brian Mikkelsen er heller ikke ene om at forklare de store forskelle fra landsdel til landsdel med kulturelle forskelle.

Det samme gør således Kristoffer Lind Glavind, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Det tyder på, at det i høj grad også kan handle om kultur og socioøkonomi,« siger han.

Hans konklusion bygger dog på tal, der viser, at de regionale forskelle både findes i det private og det offentlige.

»Således ligger sygefraværet højere både for det private og det kommunale i de regioner, som ligger over gennemsnittet, mens det omvendt ligger lavere både for det private og det kommunale i de regioner, som ligger under gennemsnittet,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Faktisk er de geografiske forskelle større i den private sektor.

»Det kan formentlig til dels forklares ved, at der på tværs af landet er større variation i de private arbejdsopgaver end i de kommunale arbejdsopgaver,« siger han.

Lemvig er kommunen med det laveste sygefravær, mens de kommunalt ansatte på Langeland i gennemsnit har over syv sygedage mere om året.

Du kan se tallene for alle kommuner på kortet herunder.

For bare en uge siden bragede Novo Nordisks aktie dramatisk ned og barberede 690 milliarder kroner af medicinalgigantens markedsværdi.

Den bratte nedtur skete efter, at Novo Nordisk præsenterede længe ventede tal for sit nye vægttabshåb, CagriSema, der viste sig at virke markant dårligere, end Novo Nordisk ellers havde regnet med.

Men det voldsomme kursdyk var en overreaktion, mener den amerikanske storbank J.P. Morgan.

Det skriver MarketWire på baggrund af et notat fra banken.

Aktien har siden fået en lille genrejsning. Mandag steg den med 5,7 procent, og fredag formiddag er den oppe med yderligere 3,5 procent. 

Det er dog langt under, hvad aktien lå på, da den i sommer var på sit højeste.

Kan konkurrere i hårdt marked 

Tallene for CagriSema viste et gennemsnitligt vægttab på 22,7 procent efter 68 uger. 

Det var et resultat, der lå væsentligt under det niveau, som Novo Nordisk ellers havde forventet, da man havde sat næsen op efter et vægttab på 25 procent. 

»Det er lidt skuffende data, fordi de kommer ud under det, Novo Nordisk selv havde håbet på,« lød det fra Claus Johansen fra Global Health Invest.

Tods det skuffende resultat kan CagriSema dog ifølge J.P. Morgan konkurrere med amerikanske Eli Lilly og selskabets vægttabsmedicin, Zepbound. 

»Selvom Cagrisema-dataene er klart under forventningerne, vil en effekt på linje med Zepbound, inklusive fleksibel dosering, give Novo et meget mere konkurrencedygtigt produkt end Wegovy, og det vil stadig yde beskyttelse af forretningsområdet gennem Wegovys patentudløb i 2032,« lyder det ifølge MarketWire fra storbanken JP Morgan.

Novos vægttabsmedicins fulde potentiale vil først give sig til kende om nogle år, da forsøgspersonerne formentlig selv vil tilpasse doseringen i kommende tests, vurderer storbanken.

Novo Nordisk ligger i dag, fredag, nummer 25 over verdens mest værdifulde selskaber målt på markedsværdi. Da aktiekursen var på sit højeste, placerede medicinalgiganten sig ifølge Marketcap i top ti.

Elbilsalget er i et højt gear.

I det forgangne år har elbilen for alvor formået at opnå danskernes gunst på tværs af landet.

2024 har været året, hvor antallet af elbiler på de danske veje er nået nye højder, og i nogle kommuner er salget af elbiler steget betydeligt.

I Aarhus og København er der registreret klart flest elbiler med henholdsvis 5.912 og 5.066 stk.

De nye salgstal, som gælder til og med november i år, er fra Skatteministeriet og dækker over både brugtimport og nyregistreringer.

At elbilen har haft et rigtig godt år, er en god nyhed, forklarer skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse:

»Elbilen er i 2024 danskernes foretrukne valg, når de køber bil. Det er glædeligt, for elbilerne er afgørende for, at vi bevæger os grønnere rundt både i byerne og på landet. Men vi skal gøre endnu mere for, at elbilerne tager til i popularitet på tværs af hele landet. Den udvikling ser jeg frem til at arbejde for fortsætter, så elbilen bliver folkeeje,« siger skatteministeren.

Nogle af de vigtigste incitamenter for elbilkøb er pris og rækkevidde samt infrastrukturen omkring ladestandere.

Og sidstnævnte er noget, som Rasmus Stoklund peger på, at der fra politisk hånd skal være fokus på sammen med afgiftsstrukturen omkring elbiler.

»Vi skal blive ved med at sikre, at infrastrukturen hænger godt sammen med udviklingen i bilbestanden,« siger Rasmus Stoklund, som også mener, at det ikke bør blive »uforholdsmæssigt dyrt at købe elbiler« med afgifter.

På det seneste er priserne på elbiler – også de mere eksklusive modeller – begyndt at falde markant.

Berlingske beskrev for nylig, hvordan priserne på både nye og brugte elbiler rasler ned, og på flere brugte luksusmodeller er der store besparelser at hente lige nu.

Og de enorme prisfald er med til at gøre elbiler til et mere tilgængeligt bilkøb for flere danskere.

Hørsholm topper

En del jyske kommuner har desuden oplevet en ret stor stigning i salget af elbiler fra 2023 til 2024.

Otte ud af de ti kommuner, der i 2024 har oplevet størst stigning i salget af elbiler, er jyske. Her har Lemvig Kommune set den største udvikling med en stigning på 101 procent i salg.

Det er særligt i kommuner, hvor der endnu ikke var så højt salg af elbiler i 2023, at stigningen har været stor.

Selvom det er i større kommuner som Aarhus og København, at der isoleret set er solgt flest elbiler i 2024, er det Hørsholm, som kan bryste sig af flest solgte elbiler pr. indbygger.

Ser man på salget af elbiler i forhold til indbyggertallet, tager Hørsholm Kommune en førsteplads med 26,3 solgte elbiler pr. 1.000 indbyggere.

Skanderborg Kommune, Solrød Kommune og Middelfart Kommune følger tæt herefter.

Som du kan se i opgørelsen nedenfor, er der i top-ti fem jyske kommuner, fire sjællandske og en fynsk.

Mennesket har over julen gjort en stor bedrift og bragt en genstand tættere på Solen end nogensinde før.

Det drejer sig om projektet Parker Solar Probe, der juledag skulle svæve forbi Solen under en rekordstor forbiflyvning.

Målet var at komme inden for 6,1 millioner kilometer afstand af Solens overflade – det tætteste et menneskeskabt objekt har været på solen.

Det ubemandede rumfartøj fløj med op til 692.000 kilometer i timen – nok til at nå til Indonesien fra Danmark på under et minut – og den opnåede at udholde temperaturer op til 982 grader, skriver NASA.

NASA-sondens hurtige forbiflyvning gør den samtidig til det hurtigste menneskeskabte objekt i historien.

Nu er den behændige sonde landet.

NASA melder således fredag, at Parker Solar Probe var »sikker« og fungerede normalt efter at have gennemført den tætteste tilnærmelse til Solen nogensinde for et menneskeskabt objekt

Rumfartøjet forventes at sende detaljerede telemetridata om sin status den 1. januar, tilføjede NASA.

»Dette nærstudium af Solen gør det muligt for Parker Solar Probe at foretage målinger, der hjælper forskerne med bedre at forstå, hvordan materiale i denne region bliver opvarmet til millioner af grader, spore solvindens oprindelse og opdage, hvordan energirige partikler accelereres til næsten lysets hastighed,« tilføjer agenturet om projektet.

Parker Solar Probe blev første gang opsendt i 2018 og har gradvist bevæget sig tættere på Solen, blandt andet ved hjælp af overflyvninger af Venus for at trække den ind i et tættere kredsløb om Solen.

Forsøget juleaftensdag er et ud af tre rekordforsøg. De to næste er planlagt til henholdsvis 22. marts 2025 og 19. juni 2025, skriver nyhedsbureauet AFP.

Et stort, tocifret milliardbeløb skal sikre, at Europa bliver uafhængig af den kontroversielle, amerikanske rigmand Elon Musks satellitter.

EU underskrev tidligere i juleugen en kontrakt til 10,6 milliarder euro eller 79,1 milliarder kroner om et nyt, stort netværk af satellitter, som kan kryptere internettrafikken og anvendes af både myndigheder, militæret og private kunder.

Iris2 skal være fuldt klar til brug i 2030 og vil bestå af 290 satellitter.

EU er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bekymret over at blive afhængig af en privat satellittjeneste som Elon Musks Starlink, efter at militæret i lande verden over har vist interesse for netop Starlink.

Starlink kan lige nu mønstre flere end 6.000 små kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden og hævder at have kunder i flere end 100 lande. Starlink blev oprindelig stiftet med det formål at levere internetforbindelser til steder på Jorden, som ikke ellers har udsigt til, at fiber- eller mobilselskaber lægger vejen forbi dem, og selskabet har været en vigtig brik i at sikre Ukraines kommunikation efter den russiske invasion i februar 2022.

Bag Iris2 står luxembourgske SES, franske Eutelsat (der har danske Eva Berneke som topchef) og spanske Hispasat.

EU sætter sig på halvdelen af kapaciteten

EU skyder seks milliarder euro i satellitprojektet, mens de tre selskaber stiller med 4,1 milliarder euro og Det Europæiske Rumagentur (ESA) med de sidste 550 millioner euro.

Kontrakten gælder i 12 år. Omkring halvdelen af kapaciteten i det nye satellitnetværk vil EU disponere over. Den skal bruges til myndigheders aktiviteter.

Den nye EU-kommissær for forsvar og rummet, litauiske Andrius Kubilius, kalder satellitaftalen for »et stort skridt fremad« mod europæisk uafhængighed og større sikkerhed.

»I krigstider har vi ikke råd til at miste forbindelsen,« siger han.

Teknologiske fremskridt betyder, at Iris2-netværket af avancerede og mindre avancerede satellitter, som både vil være i kredsløb tæt på og længere væk fra Jorden, vil kunne levere, hvad 1.000 satellitter i et netværk som Starlink klarer.

Lige nu betjenes Europa af en kombination af satellitnetværk med statslicenser. De leverer tv og internet men anvendes også til forsvarsformål, grænseovervågning og til vejrobservationer.

Iris2 er EUs tredje, store satellitprogram. I forvejen findes Galileo og Copernicus. Iris2 skal håndtere de langsigtede udfordringer, som kom til at stå klart, da Rusland invaderede Ukraine og startede den snart tre år lange krig, som også føres digitalt med cyber- og hackerangreb.

Den første Iris2-satellit skal sendes op i 2029.

Det er ikke kun flere og flere private investorer, der verden rundt veksler formuer til kryptovaluta.

Porten åbner ligeledes flere steder i erhvervslivet.

I Rusland er virksomhederne nu efter lovændringer begyndt at bruge bitcoin og andre digitale valutaer i internationale betalinger.

»Sådanne transaktioner finder allerede sted. Vi mener, at de bør udvides og udvikles yderligere. Jeg er sikker på, at det vil ske næste år,« lød det blandt andet ifølge Reuters fra den russiske finansminister, Anton Siluanov, på tv-stationen Russia 24, hvor han gjorde det klart, at Rusland bruger bitcoin i sin udenrigshandel.

Årsagen var ikke til at misforstå: Betalinger med bitcoins skal gøre det muligt for russiske selskaber at omgå vestlige sanktioner. 

Sanktionerne har siden Ruslands invasion af Ukraine kompliceret handlen med dets største partnere, landet som Kina og Tyrkiet, der har været forsigtige med at handle med russiske virksomheder.

Satser på virtuel minedrift

Engang stod den på samfundstjeneste og op til fem års fængsel, hvis man i Rusland trådte ved siden af et stramt regelsæt for brug af kryptovaluta.

Men tidligere i år tog Ruslands præsident, Vladimir Putin, et stort skridt ved at tillade brug af kryptovalutaer i udenrigshandlen. 

»Som en del af forsøgsordningen er det muligt at bruge bitcoins, som vi har udvundet her i Rusland,« sagde Anton Siluanov og understreger, at der er tale om udenrigstransaktioner.

At »udvinde« bitcoins er også kendt som bitcoin mining. 

I modsætning til almindelig minedrift foregår jagten på bitcoin ikke med kæmpestore gravemaskiner, da bjerget – ligesom kryptovaluta i al almindelighed – er virtuelt.

Det virtuelle bjerg består af data, og udgravningen består i, at computere instrueres i at gætte på, hvor den næste bitcoin ligger gemt.

Systemet omkring bitcoins er programmeret på den måde, at der ikke findes mere end 21 millioner bitcoins. Hvert år frigives der flere, som udvindes via computere.

For at finde ud af, om der ligger en bitcoin begravet netop der, hvor computeren forsøger at finde én, må den løse et langt regnestykke. 

Det kan så at sige sammenlignes med at grave en masse jord og sten op fra undergrunden og skylle og sortere det for at finde ud af, om der er værdifulde mineraler eller metaller.

Rusland er et af verdens førende lande inden for bitcoin-minedrift.

Bitcoin bliver mainstream

Rusland vil også, ifølge Bloomberg, tillade Moskvas børs og Sankt Petersborgs valutabørs at oprette kryptoplatforme næste år, hvis forsøgsperioden vurderes at være vellykket.

De russiske tiltag følger en global udvikling, hvor kryptovaluta er begyndt at bevæge sig ind på de finansielle markeder.

Det har blandt andet gjort kryptovaluta mere tilgængelig og udbredt – og ikke mindst mere værdifuld. Prisen på én bitcoin er således fordoblet i år, hvor én bitcoin i dag koster knap 700.000 kroner.

I januar godkendte det amerikanske børstilsyn, SEC, ansøgninger fra en række amerikanske bitcoin-ETFer.

Det betyder, at mange investorer nu har mulighed for at investere i en fond på den amerikanske børs, der køber bitcoins på vegne af dem.

Det anslås i en undersøgelse fra september foretaget af revisionshuset EY og firmaet K33 Research har vurderet, at cirka 300.000 danskere i dag ejer kryptovaluta.

De russiske supermissiler, som i sidste måned blev affyret mod Ukraine, er blevet bygget med vestlig teknologi, som ellers er underlagt sanktioner.

Oresjnik-missilerne er nemlig ifølge den ukrainske efterretningstjeneste udviklet af to af Ruslands topproducenter af våben, og begge har annonceret efter arbejdskraft med forstand på systemer, der er produceret af tyske og japanske virksomheder.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

Det understreger, hvordan Rusland fortsat er dybt afhængig af vestlig teknologi her snart tre år, efter at russerne invaderede Ukraine og udløste den mest omfattende række sanktioner nogensinde.

Noget af det første, som blev forbudt at sælge til Rusland, var netop teknologi – ud fra ønsket om at forhindre russerne i at udnytte den i sine våben.

Produktionen af mellemdistancemissilet Oresjnik er dybt afhængig af en teknologi, som gør det muligt for fabrikker hurtigt at kunne forme materialer med høj præcision ved hjælp af computere.

Oresjnik-missilet, som præsident Vladimir Putin har understreget den strategiske vigtighed af, bygger på RS-26 Rubesj-missilet, som kan medbringe atomvåben. Det er ifølge Financial Times blevet testet, men ikke sat i produktion, som svar på, at Ukraine fik lov til at bruge vestlige våben til at ramme mål i selve Rusland.

Lægger ikke skjul på noget

Det er de to våbenproducenter Moscow Institute for Thermal Technology (MITT) og Sozvezdie, der har slået jobannoncerne op.

Begge annoncerer efter personer, der kender til det japanske Fanuc-system og de tyske Siemens- og Heidenhain-systemer. Alle tre selskaber producerer kontrolsystemer til maskiner med høj præcision.

Selve maskinerne, som computersystemerne kontrollerer, har Rusland i vidt omfang købt i Kina.

Andre jobannoncer viser, at selskabet Stan, der står i spidsen for Ruslands forsøg på at udvikle sine egne styresystemer til den avancerede våbenproduktion, også anvender Heidenhain-systemer.

»Udviklingen af Oresjnik viser, hvor afhængig den russiske militærindustri fortsat er af vestligt topudstyr. Vestlige lande bør skubbe på for at stoppe strømmen af disse varer, som vi i sidste måned i Dnipro så direkte bidrog til russiske angreb på ukrainske liv,« siger Denys Hutyk, direktør for Ukraines økonomiske sikkerhedsråd, til avisen.

Eksperter påpeger, at hvis Rusland skulle blive tvunget til at skifte til andre systemer, ville det forsinke våbenproduktionen betydeligt, fordi alt fysisk udstyr skulle stilles om og hver enkelt del omprogrammeres. Det ville også med stor sandsynlighed forringe kvaliteten af produktionen.

Russiske tolddokumenter viser, at der i løbet af 2024 er blevet sendt udstyr – herunder Heidenhain-komponenter – ind i Rusland for mindst tre millioner dollar (21,5 millioner kroner). Nogle af køberne er dybt involverede i den russiske militærindustri.

Heidenhain vil ikke kommentere oplysningerne. Siemens understreger, at koncernen ikke går på kompromis i forhold til at overholde sanktionerne, og at »enhver antydning af omgåelse« bliver undersøgt og de relevante myndigheder involveret.

Fanuc har øget sin kontrol med salget »for at forhindre mulig omdirigering af teknologi eller udstyr« til Rusland.

God morgen, glædelig 3. juledag og velkommen til fredagens Business-overblik, her hvor dagen allerede er blevet nogle få minutter længere.

I dag runder vi blandt andet:

• Ejendomsbranche frygter ekstraregning fra grundvurderinger
• Coop: Vi havde satset på større prisfald
• Sygefraværet i det offentlige stikker af fra det private: »Vi har et kæmpe problem«
• Banker: Europæiske aktier på vej ind i varmen igen

Men vi begynder hos »de andre« med udsigten til endnu dyrere fødevarer.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

Nye prisstigninger rammer danskerne efter julen

En ny bølge af prisstigninger har kurs mod danskerne oven på julens mange slagtilbud.

Priserne på fødevarer stiger hastigt på råvarebørserne, og mejerivarerne ligger forrest, skriver Jyllands-Posten.

I Europa har der de seneste måneder været markante prisstigninger på blandt andet ost, fløde og smør på råvarebørserne, og også FNs fødevareorganisation FAOs globale fødevareprisindeks, der viser udviklingen på råvarebørserne, har været stigende i otte af de seneste ni måneder.

Landmændene øger ikke produktionen trods de høje priser, hvilket er usædvanligt, men det skyldes ifølge eksperter frygten for nye miljø- og klimaregler.

»Derfor tør landmændene ikke investere i udvidelser. Samtidig er efterspørgslen begyndt at vokse, fordi mange forbrugere efter et par hårde år nu har fået betydelige lønstigninger og dermed kan bruge flere penge på mad. Resultatet er stigende priser,« siger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.

Det skriver andre medier om

1. Ejendomsbranche frygter ekstraregning fra grundvurderinger

En ekstraregning på 1,5 milliarder kroner kan ramme ejendomsbranchen i Danmark, hvis politikerne på Christiansborg vælger at ændre de nye grundvurderinger på erhvervsejendomme, sådan som en arbejdsgruppe anbefalede i november. Det frygter brancheorganisationen EjendomDanmark, der repræsenterer ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom, skriver Finans. Udsigten til en kompensation vil ifølge administrerende direktør Peter Stenholm ikke fjerne frygten, og ifølge branchechef Helle Juhler-Verdoner fra organisationen DI Ejendom vil regningen i vidt omfang blive væltet over på lejerne af erhvervsejendomme. Det vil ifølge hende ramme blandt andet »en detailhandel, som i forvejen har det svært«.

2. Coop: Vi havde satset på større prisfald

Detailkæmpen Coops øverste chef for indkøb, Jeff Salter, forhandler i disse måneder med leverandørerne og kræver, at de sætter priserne ned. »Vi havde sat næsen op efter mere,« siger han til Børsen om koncernens forventninger til prisfald i 2024, hvor fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik steg med 4,5 procent. Jeff Salter forventer hårde forhandlinger igen i år. »Vi er i virkeligheden gået til leverandørerne med samme udgangspunkt som sidste år: Vi har brug for at se nogle prisfald,« siger han.

3. Banker: Europæiske aktier på vej ind i varmen igen

Europæiske aktier kan komme tilbage ind i varmen i 2025. Det forventer bankerne herhjemme som følge af udsigten til rentefald og en inflation på rette kurs. »Det gør, at vi forhåbentlig, formentlig, kommer til at se forholdsvis lave renter i Europa næste år, som kan underbygge det comeback, man kikker på i de europæiske aktier,« siger Danica Pensions investeringsdirektør, Poul Kobberup, til TV 2.

Det er ikke noget nyt, at sygefraværet er højere i den offentlige sektor end i private virksomheder og organisationer.

Men siden 2019 er forskellen kun blevet større og større.

Og det får Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, til at advare om udviklingen.

»Vi har et kæmpe problem, især i den offentlige sektor,« siger han.

I en ny analyse kortlægger Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, hvordan sygefraværet har udviklet sig siden før pandemien.

Brian Mikkelsen glæder sig over, at det faktisk faldt en smule fra 2022 til 2023.

Men han minder samtidig om, at det stadig er markant højere end i 2019.

»Og sygefraværet er næsten dobbelt så højt i det offentlige som i det private. Det giver ikke mening,« siger han.

I 2023, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, var sygefraværet i den offentlige sektor 14,1 dage pr. fuldtidsansat. Det er 2,4 dage mere end i 2019 og svarer til 38.000 årsværk.

Det gennemsnitlige sygefravær i det private var i 2023 på 8,2 dage – 1,3 dage mere end i 2019.

Problemet er, påpeger Brian Mikkelsen, at det koster samfundet milliarder af kroner og samtidig forværrer problemet med manglen på hænder.

»Det er nedslående tal, som alle danskere bør være opmærksomme på,« siger han.

Derfor vil Dansk Erhverv have regeringen til at sætte fokus på sygefraværet i 2025, når der tales om mangel på arbejdskraft.

Bringes niveauet tilbage på det samme som i 2019, vil det således svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600 fuldtidspersoner – og 6.800 i det private.

»Potentialet er enormt,« siger Brian Mikkelsen.

Det handler ikke om dovenskab

Sygefraværet i den offentlige sektor har været diskuteret i årevis, og især sidste år fik tallene stor opmærksomhed.

Det skyldtes, at alle rekorder blev slået for antallet af dage, hvor danskerne meldte sig syge.

I 2023 vendte udviklingen for første gang i mange år.

Men der er stadig grund til at tage udfordringen dybt alvorligt, mener Brian Mikkelsen.

»Forskellen er jo himmelråbende stor og viser helt tydeligt, at der er noget helt galt,« siger han.

Antallet af sygedage er siden 2019 steget blandt alle aldersgrupper, mens kvinderne har øget afstanden til mændene i den offentlige sektor.

Det kan hænge sammen med, at der er flere kvinder ansat i de stillinger, hvor sygefraværet er højest – heriblandt omsorgsarbejde, pædagogisk arbejde og undervisning.

I den private sektor er det mændenes sygefravær, der er steget mest, selvom kvinderne fortsat har flere sygedage.

Brian Mikkelsen understreger, at han ikke ser offentligt ansatte som mindre disciplinerede eller mere dovne end privat ansatte.

»Der er jo ikke flere, der pjækker i den offentlige sektor. Danskere har generelt en god arbejdsmoral, uanset hvor de er ansat,« siger han.

Dansk Erhvervs sigte er ikke at udskamme nogen eller pege på årsagen til forskellene, men at starte en samtale om udfordringen og konsekvenserne for vores samfund.

Alligevel kommer Brian Mikkelsen med sit bud på, hvorfor offentligt ansatte er så meget mere syge.

»Der er brug for noget mere håndfast ledelse, hvor der er fokus på forebyggelse og fastholdelse. Der skal sættes nogle klare mål og følges op på dem,« siger han:

»Ansvaret ligger alene hos de offentlige arbejdsgivere.«

Der er meget store forskelle på arbejdsopgaver og vilkår i det offentlige og private. Er det ikke naturligt, at forskellen er stor?

»Nej, det er en dårlig undskyldning, man altid hører. Der er også rigtig mange i den private sektor, der har hårdt fysisk arbejde.«

Man kan vel også argumentere for, at tallene afspejler, at arbejdsmiljøet i mange tilfælde er dårligere i den offentlige sektor?

»Lønnen er nogenlunde den samme, og der er kommet væsentlig flere ansatte i den offentlige sektor. Så det må jo være ledelsen, der er forskellen,« siger Brian Mikkelsen.

Hvordan vil du så forklare, at sygefraværet også er steget i den private sektor?

»I takt med at beskæftigelsen er steget, har vi fået flere på kanten af arbejdsmarkedet ind i virksomhederne. Og de vil helt naturligt være mere syge,« siger han:

»Men det forklarer jo ikke, hvorfor der er så stor forskel på det private og det offentlige.«

Den gode forklaring

Den forklaring køber Kristoffer Lind Glavind dog ikke.

Han er senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og savner dokumentation for Brian Mikkelsens påstand om, at det handler om ledelse.

»Jeg har ikke set noget, der tyder på, at det handler om dårlig ledelse. Heller ikke i Dansk Erhvervs egen analyse,« siger Kristoffer Lind Glavind og tilføjer:

»Man skal være opmærksom på, at der er forskellige arbejdsopgaver og forskellige mennesker, der udfører dem.«

Han henviser til en analyse fra Finansministeriet fra 2018, der konkluderer, at de store forskelle på offentlig og privat sektor i høj grad kan forklares ved at se på arbejdsfunktion, køn, alder, etnicitet og uddannelsesniveau.

»Hvis man passer ældre på et plejehjem, syge på et hospital eller børn i en institution, så bliver man bare mere syg,« siger Kristoffer Lind Glavind:

»Samtidig ved vi jo, at kvinder har flere sygedage, og at der er langt flere kvinder i den offentlige sektor.«

Der er vel også hårde arbejdsopgaver i den private sektor?

»Det er der helt bestemt. Men den store forskel er, at der er flere langtidssygemeldinger i den offentlige sektor. Hvis man kun ser på sygefravær under 30 dage, er der næsten ingen forskel.«

Mener I ikke, at det høje sygefravær er et problem?

»Det er selvfølgelig vigtigt at have fokus på, fordi det fortæller en historie om et arbejdsmiljø, der både er fysisk og psykisk hårdt. Så vi er enige i, at det vil være en gevinst at nedbringe sygefraværet,« siger Kristoffer Lind Glavind.