Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt angrebet sker – det er et spørgsmål om hvornår.

Og den trussel, mener flere og flere danske virksomheder, er nødvendig at forberede sig på. 

Sådan lyder konklusionen fra tidligere PET-chef Jakob Scharf, der, som direktør og medejer af det private sikkerhedsfirma og efterretningstjenesten Certa, imødekommer den stigende efterspørgsel.

Sammen med Peter Goll, der er partner og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Substantia, sætter han nogle af landets største virksomheder på prøve ved at simulere de angreb, som kan eller vil ramme.

Her står Substantia for at teste deres kommunikationsstrategi, mens Certa står for det operative, som det formuleres af den tidligere efterretningschef.

En slags forsikring, hvis lokummet brænder, som betalingsvillige virksomheder i uset omfang beder de to om at tegne. Virksomhederne vil udfordres, før katastrofen rammer.

Hvem Certa og Substantia har som kunder, ønsker de ikke at oplyse om. De har dog indvilget i at give Berlingske et indblik i, hvordan øvelserne foregår, og hvorvidt virksomhederne er klar til at håndtere den alvorlige trussel.

For de har begge i en årrække bistået danske virksomheder og set kriser og angreb på tæt hold – også når det ikke er en øvelse.

»Der er et gab mellem, hvor reelle truslerne er, og hvad man egentlig er parat til. Vi forventer stadig, vi bor i et sikkert og trygt land,« siger Peter Goll og tilføjer:

»Men vi ved, der er trusler mod virksomheder i Danmark.«

Trusler i hjemmet

Egentlig kommer ideen fra tiden som chef for PET, hvor Jakob Scharf jævnligt deltog i de nationale krisestyringsøvelser, som sætter Danmarks beredskab og modstandsdygtighed på prøve.

Øvelser, som Jakob Scharf ikke dengang så som bydende nødvendige, indtil han nåede frem til en erkendelse.

»Jeg syntes, at jeg håndterede kriser hele tiden. De første gange tænkte jeg, at der var mange andre vigtige ting, man som chef for PET burde tage sig af. Men når man sad der, gik det op for mig, hvorfor det havde værdi,« siger han.

For det er »rettidig omhu« at være beredt, og de nationale krisestyringsøvelser agerer nu en slags grundlag for det, Certa og Substantia tilbyder deres kunder.

Og netop det efterspørger flere og flere virksomheder at blive udsat for. Det skyldes, at det globale trusselsbillede har ændret sig radikalt, fortæller Jakob Scharf.

»Man har set angreb rettet mod en lang række lande, og der sidder danske virksomheder og siger, at det er de nødt til at forberede sig på,« siger han. 

Certa har, siden Scharf forlod PET og startede sikkerhedsfirmaet, udbudt beredskabsøvelser til virksomheder. Men mens det tidligere var medarbejdere længere nede i organisationen, der blev hyret til at kigge efter i sømmene, efterspørger topchefer nu, at også de og resten af virksomheden testes.

For virksomhederne er under pres – særligt af forskellige typer cyberangreb, men også fysiske trusler.

Gennem misinformationskampagner orkestrerer fremmede magter, at der spredes løgne om virksomheder – og hackerangreb, hvor systemer lammes, og data låses eller stjæles mod en løsesum, er blevet hverdagskost. Også højt placerede medarbejdere afpresses, lyder det.

»De digitale trusler bliver taget ret alvorligt, men når de kan kobles med meget fysiske trusler, som eksempelvis kriminelle, der kan møde op på folks private adresse og true i Danmark, ændres trusselsbilledet. Det er reelle angreb, vi ser ske,« siger Jakob Scharf.

Få er dog forberedte på de alvorlige trusler, lyder det fra Certa og Substantia.

Simulerer et virkeligt angreb

Der er ikke en kultur i danske virksomheder for, at den slags kan ske, mener de. Medarbejdere lader deres computere stå åbne, og de beredskabsplaner, virksomhederne vil bruge, når krisen skal håndteres, er typisk blevet til ved et skrivebord og ikke afprøvet i praksis.

»Mange virksomheder har beredskabsplaner, men de ligger måske kun på en pc eller i et fælles datasystem. Så er der jo ikke så meget at gøre, hvis der er et hackerangreb,« siger Jakob Scharf.

Andre er dog forberedte med sikkerhedsrum og beredskabsplaner i brandskabe, der bliver bevogtet af vagter, hvis krisen kommer.

Der er stor forskel på, hvor beredte virksomhederne er, fortæller Jakob Scharf. Selvom nogen forudsigende har »preppet«, købt satellittelefoner, rene computere og lavet beskyttelsesrum, er det ikke sikkert, de kan klare stresstesten.

»Det behøver ikke være nogen kæmpe investering. Men det nytter ikke noget, at det står i en kuffert, og når de så hiver kufferten frem finder ud af, at halvdelen mangler, det ikke virker, eller ingen har prøvet at bruge det,« siger han.

Derfor tager Certas og Substantias fingerede angreb udgangspunkt i de planer, virksomheder allerede har, hvor der til at starte med kigges på, om kunderne har gjort deres hjemmearbejde.

»Vi går ind og kigger for det første på, hvilket trusselsbillede virksomheden står over for, og hvor der er særlige sårbarheder,« siger Jakob Scharf.

Herefter bliver en øvelse strikket sammen med de angreb, som, Certa vurderer, kan ramme.

»Så bygger vi et scenario på ting, der er sket i virkeligheden og realistisk kan ske for virksomheden,« siger han og fortæller, at kunderne ikke på forhånd får at vide, hvad de i øvelsen bliver udsat for.

Det skal være så virkelighedsnært som muligt, lyder det.

Herefter begynder øvelsen på en vilkårlig dag, hvor ledelsen og organisationen skal stå sin prøve, og virksomheden får syn for sagn i forhold til, hvordan der bliver reageret på angreb.

Forløbet er skrevet ned i en drejebog, hvor det blandt andet undervejs simuleres, at topchefen skal forklare sig over for pressen.

Også kommunikationen til medarbejderne testes, da det ofte er afgørende, når en virksomhed er i problemer.

»Kommunikation kan enten accelerere en krise eller bremse den, fordi man enten siger noget forkert eller det rigtige,« siger Peter Goll.

En øvelse tager cirka fire timer, og det gør indtryk hos kunderne, når øvelserne evalueres, tilføjer Jakob Scharf, der benytter lejligheden til at citerer en topchef i en stor dansk virksomhed, som dog forbliver unavngiven.

»Bagefter sagde topchefen: Det her må aldrig nogensinde ske i virkeligheden.«

En forsikring mod, at det går galt

Det sker dog.

»Nogle gange er øvelserne lidt ekstreme, fordi man kommer mange scenarier igennem, men det er også virkelighedens verden,« siger Jakob Scharf.

Og med den øgede trussel følger et behov for at kunne stå imod. For det er ultimativt den angrebne virksomhed, der får skylden for at være offer for hacking eller angreb. Uagtet om det er retfærdigt eller ej.

Ofte er det ledelsen, der står juridisk til ansvar, og EU-regulering betyder, at virksomhederne er forpligtet til at forberede sig.

I tillæg til det vil ejerne også kræve svar på, hvordan det kunne ske. Særligt hvis en virksomhed taber penge som følge af et angreb.

Tre af grundene til, at Certa og Substantia kan sælge de bekostelige øvelser. Selvom de ikke kan offentliggøre en eksakt listepris.

»Det er klart, det er noget, vi er nødt til at bruge mange timer på at forberede, afholde og evaluere. Vi får det ikke klaret for 100.000 kroner. Men hvis det går galt, så er det for de fleste større virksomheder peanuts i forhold til, hvad dét vil koste af ressourcer. Det er en forsikringspræmie,« siger Peter Goll, der suppleres af Jakob Scharf:

»Jeg oplever ikke virksomheder sige, at de ikke har råd til det.«

En betalingsvillighed, der understreger, hvor vigtigt det er for virksomhederne, pointerer Peter Goll.

Onsdag kunne Berlingske fortælle, at Meta med en ai-funktion nu kan få adgang til brugeres private Messenger-samtaler.

Det skabte dybe panderynker hos to eksperter, og i Norge har datatilsynet hejst advarselsflaget over Metas adfærd. 

Kort fortalt kan man på Messenger chatte med Meta AI, og disse beskeder vil indgå i ai-træning. Men man kan også bruge Meta AI til at lave opsummeringer af samtaler med sine venner eller til at komme med eksempelvis aftensmadsforslag i en gruppesamtale.

Beskeder, hvor Meta AI omtales, vil blive delt med Meta og indgå i træningen af deres ai.

En 15 år gammel samtale kan altså blive delt med Meta AI, hvis man selv eller ens Facebook-ven eksempelvis beder Meta AI om at lave et resumé af samtalen.

Medmindre man altså aktivt slår det fra manuelt for hver eneste Messenger-samtale.

Hos Datatilsynet kigger man med alvor på de store techselskabers omgang med vores oplysninger, forklarer it-sikkerhedsspecialist ved Datatilsynet Allan Frank. 

Datatilsynet er ifølge Allan Frank opmærksom på ændringen hos Meta, men fordi Meta har europæisk hovedsæde i Irland, overlader man det til kolleger i det irske datatilsyn at vurdere, om det er lovligt.

Fra sneglefart til eksprestog

I mellemtiden løfter Allan Frank dog pegefingeren og retter den et andet sted hen: mod forbrugerne.

»Vi skal alle sammen blive bedre til at tage stilling til, hvem vi deler vores oplysninger med. Det gælder TikTok, Meta og alle mulige andre apps, som vi synes er elskværdige og dejlige og bruger hver eneste dag. Men inderst inde ved vi jo godt, at de høster vores oplysninger og bruger dem i alle mulige sammenhænge.«

De store techselskaber opdagede allerede for 20 år siden, hvor værdifuldt det kan være at få oplysninger om almindelige borgere, forklarer Allan Frank. At private beskeder nu kan deles med Meta AI er derfor kun seneste eksempel.

»Brugen af ai har intensiveret indsugningen af disse oplysninger. Hvor det før foregik i sneglefart, er vi nu oppe i eksprestogsfart,« siger han og tilføjer:

»Vi er kun et klik væk fra et datalogisk diktatur på steroider,« siger Allan Frank om udviklingen hos de store techselskaber. 

Det er langtfra første gang, de store techselskaber anklages for at drive rovdrift på deres brugeres oplysninger. Alligevel er modbevægelserne og opfordringerne til at søge alternativer til Meta ikke rigtigt slået igennem.

Over en bred kam synes folk ikke at være bekymrede nok til at slette deres Messenger eller Facebook eller andre tjenester fra de store techgiganter.

»Hvis vi alle sammen havde et fuldstændigt overblik over, hvad vores oplysninger blev brugt til, og hvis vi kunne stole på, at dem, vi giver oplysningerne til, kun bruger dem til det, vi har skrevet under på, så ville der ikke være et problem,« siger Allan Frank og insinuerer dermed, at det ikke stemmer overens med virkeligheden:

»Vores oplysninger er blevet kapitaliseret og kan misbruges.«

Metas brug af brugernes data møder gang på gang kritik. Men det er værd at huske på, at man selv skriver under og accepterer vilkårene ved brug af eksempelvis Facebook, Messenger eller Instagram, siger Allan Frank.

»Problemet er vel i virkeligheden, at vi ikke magter at sige fra. Vi orker ikke at melde os ud af den del af samfundet, som foregår på disse platforme. Men nu sidder vi altså fast i suppedasen,« siger han.

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Jan Trzaskowski vil ikke udelukke, at det kan være i strid med databeskyttelsesret og privatlivsbeskyttelse at få delt sine beskeder med Meta AI, blot fordi ens Messenger-samtalepartner gør brug af ai-funktioner.

»I og med at det er så indgribende, kan man argumentere for, at det ikke ville være lovligt selv med samtykke,« sagde Jan Trzaskowski til Berlingske onsdag.

Meta afviser at stille op til interview, men i et skriftligt svar lyder det, at det er »en valgfri funktion« at dele sine beskeder med Meta AI, og at funktionen kan slås fra »når som helst«.

»Vi træner ikke Meta AI på folks private Messenger-samtaler med venner og familie, medmindre de selv – eller andre i samtalen – vælger at dele beskederne med Meta AI,« lyder det fra talsperson i Meta.

Danskernes brug af vægttabsmedicin kan have bekostelige konsekvenser for dagligvarehandlen, der frygter, at deres salg vil falde.

Sådan lyder forudsigelsen fra De Samvirkende Købmænd i en ny analyse.

En analyse, der giver et fingerpeg om, hvad det stigende brug af medicinen vil betyde for dagligvarebranchen.

For knap en halv million danskere kvalificerer sig til at bruge vægttabsmedicin – heriblandt Wegowy – og brugere af den type lægemidler vil ændre deres indkøbsvaner markant.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør for brancheorganisationen, der repræsenterer kæder som Meny, Spar og Rema 1000.

Organisationen peger på, at brugere af vægttabsmedicin reducerer deres dagligvarekøb med mellem fem og syv procent, da lægemidlerne bevirker, at appetitten mindskes, og brugerne dermed taber sig.

Beregningerne fra De Samvirkende Købmænd viser, at personer på medicinen derfor vil bruge mellem 1.800 og 2.600 kroner mindre om året på dagligvarer.

Det kan samlet betyde et fald i omsætningen på mellem 0,6 og 1,2 milliarder kroner, hvis hele gruppen, der kvalificerer sig til at bruge lægemidlet, gør det.

For nuværende tager omkring 180.000 danskere vægttabsmedicin.

Nye varer på hylderne

Tallene skal dog også tages med et gran salt, påpeger Jannick Nytoft, da tabet kun er potentielt.

For om der bliver brugt færre penge i dagligvarehandlen, eller om pengene bliver brugt på dyrere produkter, er endnu for tidligt at sige, lyder det.

»Der er ikke noget, der viser, at det, man sparer ét sted, ikke bliver brugt på noget andet i butikken,« siger han og tilføjer:

»Der er en risiko for, at nogle vil bruge færre penge i dagligvarehandlen på at købe fødevarer, men der er samtidig en mulighed for, at der bliver købt andre varer som en god vin eller nogle dyrere tomater i stedet for.«

Spørger man De Samvirkende Købmænd har brugen af vægttabsmedicinen heller ikke endnu ført til målbart ændrede indkøbsvaner.

»Det er noget, der bliver nævnt og talt meget om, men ikke noget, vi ser på et konkret plan,« siger Jannick Nytoft.

Hvem, der kan tilpasse sig udviklingen bedst, vil dog blive et parameter i konkurrencen i dagligvarehandlen, lyder vurderingen.

»Jeg tror, at det er et parameter. Især når vi kigger i et lidt længere perspektiv. Hvis denne her medicin bliver mere tilgængelig. Der er det for alvor interessant,« siger Jannick Nytoft.

For som Berlingske tidligere har beskrevet, forventes det, at flere og flere vil benytte sig af vægttabsmedicin, og at en række nye lægemidler er på vej, som vurderes at øge netop tilgængeligheden.

Og selvom tallene ikke afslører store ændringer i folks dagligvarevaner, påpeger Jannick Nytoft derfor, at brugen af vægttabsmedicin vil få en betydning.

»Det betyder, at man er nødt til at gå ind og se på, hvad det er for nogle varer, man har på hylderne, og om der er produkter, der skal udvikles eller tilpasses i forhold til forbrugere af vægttabsmedicin,« siger han.

Køber færre varer

Særligt i USA har der været fokus på, hvordan vægttabsmedicin betyder ændring i forbrugernes indkøbsvaner. Og det er på den baggrund, De Samvirkende Købmænd foretog analysen.

For på den anden side af Atlanten er en række aktører optagede af, hvad vægttabsmedicinen får af betydning.

Blandt andet har administrerende direktør for den amerikanske supermarkedsgigant Walmart John Furner fortalt til Bloomberg, at han vurderer, at kunder, der bruger præparater som Wegowy, køber »færre varer« med »færre kalorier«.

Netop ændrede forbrugsvaner fik i juni det amerikanske analysehus Redburn Atlantic til at nedjustere sine forventninger til McDonald's aktiekurs.

Det fik dengang kursen til at falde knap to procent, skriver mediet CBS.

Som resultat af brugen af vægttabsmedicin i USA mener analytikerne, at McDonald's kan miste op mod 28 millioner kunder og tabe knap 500 millioner dollar årligt – det svarer til 0,9 procent af kædens samlede salg i USA.

Også Coca-Cola er blevet stillet spørgsmålet og har ad flere omgange manet til ro, med henvisning til at selskabets store udbud af produkter uden kalorier vil afbøde en dalende efterspørgsel på søde drikke.

»Hvis du vil gøre det helt enkelt, så sælger vi en række drikkevarer. I sidste ende kan du spise færre kalorier. Du kan ikke drikke mindre væske,« har selskabets topchef, James Quincey, tidligere udtalt ifølge Bloomberg.

Fredag morgen stormer Vestas frem på Københavns Fondsbørs og stiger omkring 10 procent.

Holder stigningen dagen ud, vil det være det femtestørste daglige stigning de seneste fem år.

Det sker, efter den danske vindmøllegigant torsdag annoncerede en ordre i USA og har fået positiv omtale af en amerikansk storbank.

Finanshuset J.P. Morgan har således revurderet sin syn på selskabet og har løftet sin anbefaling fra »neural« til »overvægt«.

Samtidig er kursmålet hævet fra 126 kroner til 161 kroner pr. aktie. Torsdag eftermiddag lukkede Vestas-aktien i kurs 104,8, og det betyder dermed, at storbanken ser et kurspotentiale på over 50 procent.

Årsagen til JP Morgans reviderede syn på Vestas skyldes, ifølge mediet Bloomberg News, at finanshusets analytiker, Akash Gupta, der dækker aktien, mener, at Vestas er disciplineret i forhold til at passe på omkostningerne, hvilket kan være med til at løfte marginerne.

Det skriver analytikeren i et notat, hvor Akash Gupta, desuden vurderer, at Vestas viser en »flot fremgang« efter at have installeret de første såkaldte V226-turbiner.

JPMorgan henviser desuden til data, som viser, at den årlige vækst frem mod 2030 kan nå op på et tocifret niveau.

Som nævnt annoncerede Vestas desuden torsdag en vindmølleordre 527 megawatt til en unavngiven amerikansk kunde.

Det får fredag klokken 09:30 kursen til at stige 9,7 procent.

Hans udlægning af truslen er faretruende og kan lyde som plottet i talrige James Bond-film produceret før Den Kolde Krigs afslutning.

Ikke desto mindre er det virkelighed.

For danske virksomheder og topchefer arbejder under en konstant og tiltagende risiko for at blive ramt af angreb, der kompromitterer og skader forretningen og medarbejderne.

Det fortæller Jakob Scharf, der som tidligere chef for PET og nuværende direktør for og medejer af sikkerhedsfirmaet og den private efterretningstjeneste Certa, ser faren på tæt hold.

Og nu deler han sin vurdering af, hvilke massive trusler der i disse år rettes mod danske virksomheder og topchefer.

»Private virksomheder er eksponeret for en række nye og langt mere alvorlige sikkerhedsmæssige trusler, end man har været tidligere,« indleder Jakob Scharf interviewet, da Berlingske møder den tidligere efterretningschef på hans kontor ved Kalvebod Brygge.

Det bliver dog ikke nævnt navne – hverken på virksomheder eller personer, som sikkerhedsfirmaet arbejder for. Det er fortroligt, må man forstå.

Men skønt han lever af at håndtere virksomhedernes frygt – også når den bliver til virkelighed – påpeger Jakob Scharf, at analysen er velbegrundet. For selvom de færreste trusler og angreb kommer offentligheden for øre, er en række sager alligevel kommet frem i lyset.

Han nævner i flæng en serie af indbrud på finske vandværker, der skabte spekulationer om, hvorvidt ukendte bagmænd undersøgte muligheden for at forgifte vandet.

Lignende angreb og angivelig sabotage har ligeledes ramt allierede nabolande som Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen og Frankrig, hvor også ildspåsættelser, hackerangreb, togafsporinger og overskårne kabler har været en del af en beskidt hybrid krig, hvor bagmændene ofte skal findes i Kreml.

Et arnested, der på grund af den massive danske støtte til Ukraine betyder en væsentlig øget risiko for lignende angreb i Danmark.

»Det er sket,« understreger Jakob Scharf, når han opridser de scenarier, der rammer de unavngivne danske virksomheder.

Mordforsøg på topchef

Et ganske opsigtsvækkende attentatforsøg viser, hvad virksomhederne står overfor.

Sidste år kom topchefen for Tysklands største våbenproducent, Rheinmetall AG, under massiv beskyttelse af politi og sikkerhedsvagter.

Som offentlig støtte og producent af de våben, Ukraine betragter som afgørende i forsvaret mod Ruslands invasion, har Armin Papperger fået adskillige magtfulde fjender i Moskva.

Fjender, der, som Berlingske tidligere har skrevet, ønskede ham død og indgående havde planlagt, hvordan den 62-årige topchef skulle likvideres.

Et omfattende attentatforsøg, som ifølge amerikanske efterretningstjenester var en del af en slagplan rettet mod flere topchefer i europæiske forsvarsvirksomheder, der leverer våben til Ukraine.

Papperger stod angiveligt øverst på listen, hvorfor en række andre planlagte attentater blev afværget af myndigheder og efterretningstjenester.

Selvom mordforsøg på en topchef hører til sjældenhederne, illustrerer den planlagte likvidering af Papperger tre afgørende vilkår, der har ændret spillereglerne, lyder det fra Jakob Scharf.

At virksomheder, i modsætning til tidligere, er i søgelyset, at statslige aktører igen er blevet en del af trusselsbilledet, og at også selskabernes ledelser er mål i den hybride krig.

Et sofistikeret angreb

Mens truslen under Den Kolde Krig var rettet mod nationer i øst eller vest, berører den nu private aktører. Virksomheder er mål for attentater, spionage og angreb i et utal af variationer og alvorsgrader. 

I Danmark er en af årsagerne, at skiftende regeringer har liberaliseret en stor del af den kritiske infrastruktur, der i stedet for staten drives af erhvervslivet.

Vil man ramme Danmark, skal man derfor ramme en virksomhed, der leverer nødvendige eller kritiske ydelser til danskerne.

Her er energiselskaber, vandforsyninger og telesektoren eksempler på private virksomheder, der er oplagte mål for fjendtlige magter, fortæller Jakob Scharf.

»Uanset om det er en international virksomhed eller ej, bliver man påvirket af globale trusler,« siger han.

Mens det i tiden efter Murens fald har været terrorgrupperinger og andre organisationer, som ikke opererer under et flag, der har truet det globale samfund, vækker situationen i dag mindelser til dengang.

»Det, at vi har statslige aktører – det kan være Rusland, Iran, Nordkorea og en lang række andre lande, som vi ikke nødvendigvis betragter som fjendtligt indstillede – ændrer grundlæggende trusselsbilledet. Der er stor forskel på, om du skal forholde dig til en trussel fra kriminelle grupperinger eller statslige aktører,« siger Jakob Scharf.

Hvilken forskel?

»Det er nogle helt andre kapaciteter og nogle meget mere avancerede kompetencer, der kommer i spil. Kina er et godt eksempel på en statslig aktør med enorm kapacitet – især i forhold til spionagetruslen.«

For med et statsapparat i ryggen kan angrebene udføres meget mere sofistikeret, lyder det fra Jakob Scharf, der beskriver, hvordan en telefonoplader eksempelvis kan bruges til at aflytte en topchef.

Og hvordan der med orkestrerede smædekampagner på nettet kan spredes løgne og misinformation mod en virksomhed.

Noget Certa »har set eksempler på«, og som kan betale sig, hvis en virksomhed er tilstrækkelig stor og kritisk for Danmark.

Det samme gør sig gældende for omfattende cyberangreb, hvor virksomheders data stjæles eller låses og mod en løsesum kan blive frigivet.

En type angreb, som hyppigt bruges af kriminelle med økonomiske motiver, men som får langt mere alvorlig karakter, når det foretages af fjendtlige magter, lyder det.

Også når topchefers telefon eller computer hackes, hvorefter selskabet eller vedkommende afpresses.

Noget, der ligeledes »er sket«. Jakob Scharf nævner dog fortsat ingen navne.

»Det handler både om data, der kan være sensitive i forhold til enkeltpersoner, men også for virksomheden. Interne papirer og andet, man ikke ønsker delt med offentligheden,« siger han.

Ofte er det dog ikke til at sige, hvor angrebene stammer fra, da de ikke udføres direkte af en statsmagt, men i stedet er »statsligt sponsoreret«, som det formuleres.

Vil lamme hele samfundet

Ikke desto mindre påpeger Jakob Scharf, at truslen mod Danmark skal kobles til den politiske og militære støtte til Ukraine, som med Kremls øjne er ilde set. For det bringer danske virksomheder i det russiske søgelys.

»Danske virksomheder har fundet ud af, at de i højere grad er mål end selskaber i lande, der ikke er så højt profilerede i hjælpen til Ukraine,« siger Jakob Scharf og fortæller, at særligt én type virksomheder står for skud.

»Det, russerne er optaget af, er at ramme nogle af de aktiviteter, der har betydning for støtten til Ukraine. Det vil sige infrastruktur og virksomheder, der spiller en rolle for støtten,« siger han.

Angreb, der skal skabe mistillid til politikere og samfundet og dermed få den danske befolkning til at stille sig kritisk over for støtten, hvis konsekvensen er at leve i utryghed.

»Men motivet er også bredere,« fortæller Scharf.

For fjendtlige magter kortlægger, og har kortlagt, alle de selskaber, der er afgørende for det danske samfund, lyder det. En strategi, der blandt andet kan forklare indbruddene på de finske vandværker.

»Man spionerer med henblik på at skaffe sig adgang til kritisk infrastruktur og skaffe adgange, der gør, at man kan udføre sabotageaktioner, der kan lamme hele samfundet,« siger Jakob Scharf.

For nuværende er en stor del af angrebene dog af mildere karakter, hvor mindre sabotageangreb skal skabe usikkerhed og utryghed.

En tankegang, der også ses ved hackerangrebene, som, hvis de lykkes, skaber mistillid til de systemer og selskaber, der kompromitteres.

Der er som nævnt også økonomiske formål ved angrebene, da der skaffes materiale, der på sigt kan bruges til afpresning af en virksomhed, dens ledende medarbejdere eller kunder.

Det velkendte begreb kompromat er altså stadig en del af det russiske ordforråd.

»Det er en meget traditionel måde at tænke på fra russisk side, hvor de siger: Husk vi er her, og husk vi kan ramme jer. Det er ikke, fordi de ikke har viljen til at gennemføre ødelæggende angreb,« siger Jakob Scharf.

Med andre ord må danske virksomheder navigere i et geopolitisk morads, hvor fronterne nok er velkendte, men hvor truslen, muligheden og intentionen om at gøre skade er større end nogensinde før.

Måske endda større end set på film.

I juni fik Noma lov til at beholde sine tre Michelin-stjerner. Nu kan de offentliggøre regnskab for 2024 med et overskud på 1,3 millioner kroner.

Men ser man nærmere på tallene, bliver det tydeligt, at en af statens hjælpepakker fra coronanedlukningen er med til at male bundlinjen sort.

Det skriver Børsen.

Noma har nemlig modtaget 1,8 millioner kroner i »slutafregning på kompensation fra statens hjælpepakker«. Uden den havde Noma altså haft underskud.

Resultatet er 23 procent højere end 2023, hvor overskuddet var på omkring en million kroner, og medejer René Redzepi og administrerende direktør Peter Kreiner kalder årets tal »tilfredsstillende og som forventet«.

Ny nordisk bliver all american

Restaurationsbranchen er notorisk svær at tjene penge i, og det hjælper ikke nødvendigvis, at man befinder sig i de øverste gastronomiske luftlag.

Noma er flere gange blevet kåret som verdens bedste restaurant og fik ved Michelin-uddelingen i juni lov til at beholde deres tre prestigefyldte stjerner, hvilket betyder, at restauranten er »værd at rejse efter«.

I dag ligger Noma på Refshaleøen i København, men lukker ved udgangen af 2025, hvor et såkaldt madlaboratorium skal erstatte restauranten. Her vil man blandt andet lave eddike, kombucha og dressinger med de nordiske ingredienser, der hele tiden har været kernen af Nomas projekt.

Et nyt kapitel under varmere himmelstrøg og med helt andre råvarer venter dog i foråret 2026.

I et nyligt interview løftede René Redzepi nemlig sløret for, at Los Angeles er næste destination for stjernekokken og resten af Noma-holdet.

»Vi kommer til LA med den største jahat, man kan forestille sig,« sagde han til Los Angeles Times.

Det er efterhånden automatreaktionen, når Meta ændrer i politikkerne på deres platforme: chok, vrede, bekymring.

Men denne gang er Christian Skettrup alligevel mere fortørnet, end han plejer.

Han er digital analytiker hos det nystiftede ReThink Law, der specialiserer sig i krydsfeltet mellem teknologi og jura. 

Nu kan private beskeder fra Messenger nemlig blive delt med Metas kunstige intelligens, Meta AI.

Ønsker man ikke det, skal det aktivt slås fra. For hver enkelt samtale.

»Det er fuldstændig vanvittigt af flere årsager,« lyder dommen fra Christian Skettrup.

For det er værd at være opmærksom på, at ens private beskeder bliver delt med en gigantisk techplatform.

»Nu laver jeg citationstegn om ‘private beskeder’, mens jeg taler, fordi man bør sætte spørgsmålstegn ved, hvor private beskederne er, når de bliver brugt til at træne enorme ai-modeller,« siger Christian Skettrup.

Meta advarer selv

Det er uklart, hvornår Meta begyndte at bruge private beskeder til at træne sin ai, men det blev ifølge det danske teknologimedie Input opdaget af en journalist ved navn Richard MacManus, der driver en blog om internethistorie.

Christian Skettrup – der er særdeles skeptisk over for Metas platforme og ikke har brugt Facebook i flere år – opdagede derfor ændringen hos Meta, fordi det norske Datatilsyn hejste advarselsflaget.

Omdrejningspunktet er den kunstige intelligens ved navn Meta AI. En funktion i beskedtjenesten Messenger, som man kan chatte med samt stille spørgsmål til og få svar fra. Man kan også bede Meta AI lave et resume af en Messenger-samtale med en af sine venner eller byde ind med forslag i en gruppechat.

Under Facebooks retningslinjer foreslås det at bruge funktionen »for at få middagsforslag, når nogen nævner, at de har lyst til mexicansk mad«.

Men gør man dette, vil de beskeder eller billeder, hvor ai-funktionen er blevet brugt, blive delt med Meta AI. Det gælder også, hvis det er den anden person i samtalen, som bruger Meta AI.

Altså medmindre man aktivt slår det fra for hver enkelt samtale. Facebook skriver selv, at man skal være forsigtig med, hvad man deler af følsomme oplysninger.

»For eksempel adgangskoder, økonomiske oplysninger og andre følsomme oplysninger,« lyder det.

At Meta nu selv advarer mod, hvad man deler med hinanden i private beskeder, er »fuldstændig vanvittigt«, siger Christian Skettrup.

En 15 år gammel samtale kan altså blive delt med Meta AI, i tilfælde af at man selv eller ens Facebook-ven eksempelvis beder Meta AI om at lave et resumé af samtalen.

»De skriver om det som en fremadrettet ting. Mange har jo haft en Facebook-profil siden 2008. Det betyder, at næsten 20 år gamle private beskeder potentielt kan indgå i det her datatræningssæt,« siger han.

»Og lige nu er der endda ikke nogen nem måde at slette sine gamle beskeder på. Man kan ‘fortryde afsendelsen’, men det kræver, at man gør det på samtlige beskeder, man nogensinde har sendt.«

Måske har man engang sendt en lejekontrakt med kontooplysninger til en kommende sambo. Delt et kodeord til en streamingtjeneste. Måske endda sendt sit pasnummer til et familiemedlem, der skulle booke flybilletter.

»Generativ ai er på mange måder en black box. Det kan være virkelig svært at få indsigt i, om ens data er blevet brugt i disse modeller, og når det først er inde, er det så godt som umuligt at få ud,« siger Christian Skettrup.

Men dette træk fra Meta danser ikke blot på den moralske grænse mellem rigtigt og forkert. Det kan også være i strid med gdpr-lovgivning, forklarer Christian Skettrup. Han bemærker dog, at det skal efterprøves ved et datatilsyn – eller i sidste ende en domstol, før man med sikkerhed kan vurdere, om det er lovstridigt.

»At det er et fravalg af deling af data og ikke et tilvalg strider imod nogle grundlæggende og fornuftige principper i persondataforordningen. Samtykke skal som udgangspunkt være aktivt og ske på et oplyst grundlag,« forklarer han.

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Jan Trzaskowski stemmer i. 

»Min vurdering er, at fordi det er særligt indgribende behandling af data – altså viderebehandling til et nyt formål – vil det i udgangspunktet kræve samtykke.«

Han understreger, at der endnu ikke er retspraksis på området, men henviser til både databeskyttelsesretten og privatlivsbeskyttelse.

»Hele gdpr bygger på nødvendighedskrav. Altså at man ikke skal behandle flere oplysninger, end det er nødvendigt af hensyn til formålet. Og her laver man jo et nyt formål,« forklarer Jan Trzaskowski og tilføjer:

»I og med at det er så indgribende, kan man argumentere for, at det ikke ville være lovligt selv med samtykke.«

Meta afviser at stille op til interview og sender i stedet et skriftligt svar:

»Det at dele beskeder med Meta AI er en valgfri funktion i Messenger, som kan hjælpe folk med at få svar på spørgsmål om specifikke beskeder. Folk vælger selv, om de vil dele beskeder med Meta AI, og de kan slå funktionen fra i en samtale når som helst. Vi træner ikke Meta AI på folks private Messenger-samtaler med venner og familie, medmindre de selv – eller andre i samtalen – vælger at dele beskederne med Meta AI.«

Ai-kapløbet er i gang

I 2019 gjorde Mark Zuckerberg – Facebook-stifter og administrerende direktør i Meta – sig bemærket med et blogindlæg om sin »privatlivsfokuserede vision« for Facebook. Brugere skulle kunne kommunikere privat.

»Det var ordret sådan, han skrev om det dengang,« siger Christian Skettrup og påpeger dermed, at der er sket en hel del med Metas platforme siden.

»Der er gået et heftigt ai-kapløb i gang, hvor de store techselskaber kæmper om at udvikle de bedste sprogmodeller. Og Facebook sidder på et stort og værdifuldt datasæt med adgang til milliarder af brugeres private samtaler. Noget tyder på, at konkurrencen bigtech imellem gør, at virksomhederne slækker på databeskyttelsen – til skade for forbrugeren.« siger Christian Skettrup.

Facebook har droppet sine faktatjekkere til fordel for brugergenerede faktanotater, ligesom man har slækket gevaldigt på oprydningsarbejdet i krænkende indhold, deriblandt overgebsmateriale med børn.

»Argumentet var, at det ville skade brugernes privatliv, men det klinger fuldstændig hult nu. Det er nemt at gennemskue, hvorfor de vælger denne prioritering,« siger Christian Skettrup og tilføjer:

»Der er ikke penge i at bekæmpe overgreb mod børn. Det er der til gengæld i at udvikle en sprogmodel, man kan bruge til generativ ai.«

Står det til Nicolas Kristoffersen, vil Danmark næste år skrive historie. En raket skal sendes til rummet.

Det er ikke en ny ambition, som dog endnu ikke er blevet til virkelighed. Men nu er han og selskabet bag kommet et skridt nærmere.

For Esbjerg-virksomheden EuroSpaceport har indgået en aftale med det europæiske rumagentur, ESA – pendanten til det amerikanske NASA.

Det fortæller Nicolas Kristoffersen i et interview med Berlingske, hvor han løfter sløret for, hvornår og hvordan visionerne om et dansk rumfartseventyr skal gå i opfyldelse.

EuroSpaceport vil være »rumfartens lufthavn«, som det formuleres, og vil opsende raketter til rummet fra den danske del af Nordsøen. En såkaldt offshore-raketopsendelse til rummet er ikke set før i Europa.

Og med samarbejdet med ESA har virksomheden nået en milepæl, lyder det.

»Vi anser det for at være en validering af vores projekt,« siger stifter og direktør Nicolas Kristoffersen, der mener, at samarbejdet cementerer, at rumplanerne er levedygtige.

Med samarbejdet følger også økonomisk støtte, tilføjes det.

For det er ikke givet, at der kan sendes en raket i rummet fra dansk jord.

Flere år forsinket

Da Berlingske i efteråret 2023 talte med Nicolas Kristoffersen, lød meldingen, at den første opsendelse skulle finde sted i sommeren 2024 eller i indeværende år.

Planerne, der også blev præsenteret for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), er dog endnu ikke blevet ført ud i livet.

Hvad er der sket, siden det ikke blev til noget?

»Allerede dengang var det et håb, at det blev i 2024, og nok mere realistisk, at det blev i 2025,« siger Nicolas Kristoffersen og påpeger, at tre årsager har været afgørende for udsættelsen.

Som den første er forklaringen, at arbejdet med at teste både raketten og andet udstyr tager længere tid end forventet, lyder det.

»Derudover er det ganske omstændigt. I både en dansk og europæisk kontekst har vi regulering af mange forskellige ting, og godkendelsesprocesserne er meget arbejdstunge og tager lang tid,« siger han

For det tredje handler det om finansiering, fortæller Nicolas Kristoffersen, der tilføjer, at virksomheden jagter investorer.

»Vi er blevet mere klar til at hente den investering, der er nødvendig, nu vi kan vise, at ESA er interesserede og mener, at det er relevant og teknisk muligt. Og afgørende for europæisk rumfremtid.«

Og gennem samarbejdet med ESA stempler EuroSpaceport ind i et europæisk rumkapløb, hvor en række lande konkurrerer om, hvem der kan blive et europæisk epicenter for rumhavne.

Mens andre europæiske rumhavne som eksempelvis dem i Norge og Sverige er drevet af statslige aktører, har ligget der i årtier, og typisk ligger afsides, da de også har været brugt til mere militære formål, mener Nicolas Kristoffersen, at EuroSpaceport differentierer sig.

»Vi gør det på en anderledes måde end de andre. I stedet for at tage langt væk, bruger vi Nordsøen. Og Esbjerg har hele den forsyningskæde, der skal til,« siger han.

De store visioner realiseres blandt andet i samarbejde med tre af Danmarks største virksomheder – nemlig shippingvirksomheden Blue Water Shipping, offshorevirksomheden Semco Maritime og det tidligere Mærsk-selskab Esvagt med speciale i sikkerhed og support til søs.

»Vi er en ret lille virksomhed, men vi samarbejder med nogle virksomheder, der kan løse denne her opgave,« siger Nicolas Kristoffersen, der har en baggrund som sprogofficer og 12 års erfaring som teknologientreprenør, primært inden for it-startups.

Rumfartens lufthavn

Nu er planen, at den første raket vil blive sendt op i sommeren 2026.

Til den tid skal en raket, produceret af den polske samarbejdspartner SpaceForest, i første omgang flyve 150 kilometer op i atmosfæren, hvorefter den vil komme ned med en faldskærm.

Selve opsendelse skal ske ved, at den 11 meter høje raket transporteres ud i Nordsøen på en pram, som sejles 75 kilometer ud for Esbjergs kyst, hvor opsendelsen vil finde sted.

En opsendelse, der samtidig skal bruges til forskning og skal markere starten på at gøre offshore-raketopsendelser kommercielle i Europa.

»Målet er på længere sigt – det er svært at sætte årstal på – at man også skal kunne sende større raketter op med satellitter,« siger Nicolas Kristoffersen.

For håbet og drømmen er, at Nordsøen skal blive det førende sted i Europa, når raketter skal lette og lande.

Her skal samarbejdet med ESA demonstrere, at EuroSpaceport vil være i stand til at virkeliggøre den ambition, som Nicolas Kristoffersen selv mener kan udvikle sig til en god forretning.

»Der kan sagtens være en interessant forretningsmodel rundt om hjørnet,« siger han og peger på, at en række aktører verden over har brug for et sted at opsende raketter og satellitter til forskellige formål.

Og her skal Esbjerg være et europæisk alternativ til oversøiske aktører.

»Vi vil være rumfartens lufthavn,« siger Nicolas Kristoffersen.

Der er noget særligt over, når alle er på kontoret på samme tid.

En fællesskabsfølelse.

Sådan har den nyligt indtrådte administrerende direktør i Starbucks, Brian Niccol, i hvert fald konkluderet. 

Derfor beder han nu alle ansatte om at arbejde fra Starbucks kontorer i Seattle i USA, Toronto i Canada og andre kontorer i Nordamerika mindst fire dage om ugen. 

Det skriver The Guardian på baggrund af en meddelelse, der er sendt ud til alle medarbejdere i koncernen. 

»Vi arbejder bedst, når vi er sammen,« lyder det i beskeden til de ansatte, der allerede har skullet vænne sig til et krav om, at man arbejder fra kontoret tre dage om ugen.

Men nu ønsker selskabet, at ledere og deres teams skal være endnu mere fysisk sammen. 

Til dem, der vælger at sige op i stedet for at imødekomme de nye krav, tilbyder Starbucks en kontant betaling og en langsom udslusning. Det fremgår ikke, hvor stort det kontante beløb er.

Hjemmearbejde på retræte 

Også flere andre selskaber er begyndt at bede deres ansatte om at vende tilbage fra de hjemmekontorer, der blev særligt almindelige under coronakrisen.

I januar fjernede den amerikanske nethandelgiganten Amazon muligheden for, at virksomhedens ansatte kunne arbejde hjemmefra, og bad alle ansatte om at møde op på kontoret alle ugens fem dage.

En undersøgelse fra Dansk Industri i 2024 viste, at medarbejderes trivsel har gavn af muligheden for at arbejde hjemme, men fagleder hos Dansk Industri Christine Secher fremhævede over for Berlingske, at virksomhederne også har et ønske om at se mere til deres medarbejdere. 

Hele 65 procent af virksomhederne fortalte, at de ville styrke fremmødet ved eksempelvis at forbedre de fysiske rammer og holde obligatoriske møder og sociale arrangementer. Og det har flere gjort. 

I foråret skrev Nykredit også ud til deres medarbejdere, at man ønsker en arbejdsplads, »hvor holdånd og handlekraft trives side om side« – som argument for, at man ville halvere antallet af hjemmearbejdsdage. 

Også ansatte hos danske Joe & the Juice forventes igen at møde op på arbejdspladsen fem dage om ugen. 

Hvis du arbejder hjemmefra, skal du kunne »redegøre for, hvad du skal lave derhjemme«, sagde topchef Thomas Nørøxe til TV 2 Kosmopol.

Man skal være optimistisk anlagt, hvis man trækker Skatteministeriet i retten.

Nye tal viser, at ministeriet vinder over borgeren i 92 ud af 100 sager.

Sådan var det i 2024, da alle sager var talt op på tværs af alle tre instanser: byret, landsret og Højesteret.

»Det er David mod Goliat,« lyder det enslydende fra juraprofessorerne Frederik Waage og Michael Gøtze.

I 2023 var medholdsprocenten på 93 procent i ministeriets favør. De foregående år var billedet nogenlunde det samme.

»Det er et virkelig højt tal. Der er tale om meget ulige forhold, når borgeren må gå hjem som taber i ni ud af ti sager,« siger Michael Gøtze, Københavns Universitet.

Han mener, at det er »et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis ikke borgeren har et sted at gå hen med sin sag, fordi kampen rent juridisk synes at være tabt på forhånd«.

Ifølge tidligere Venstre-skatteminister Karsten Lauritzen er uligheden indbygget i retssagerne fra begyndelsen af.

»Når Skatteministeriet vinder ni ud af ti sager, skyldes det ikke, at Kammeradvokaten er et juridisk supervåben, men at Skatteministeriet har ubegrænsede ressourcer og en slags insiderviden om egne regler og processer. Det kan ingen private borgere matche,« siger Karsten Lauritzen, nu direktør for interesseorganisationen Danske Advokater.

Kammeradvokaten er Skatteministeriets faste advokat.

Også ekspertgruppen, der i december kom med anbefalinger til et muligt opgør med kammeradvokatordningen, er faldet over den høje medholdsprocent i statens favør, fordi det skæpper godt i statskassen, når Skatteministeriet næsten altid får ret.

Retssikkerhed har ekspertgruppen ikke beskæftiget sig med.

Domstolene tøver med at udfordre Skat

Ifølge juraprofessorerne Frederik Waage og Michael Gøtze, der begge har arbejdet som dommere, er borgerne imidlertid også af andre grunde bagud på point, når de står ansigt til ansigt med Skatteministeriet og Kammeradvokaten i retten.

Domstolene er ifølge de to professorer som udgangspunkt tilbageholdende med at udfordre staten.

»Staten kommer med en vis troværdighed og et stort vidensoverskud. Det er en indarbejdet del af dommerjobbet, at man i vidt omfang har respekt for myndighedernes skøn,« siger Michael Gøtze.

»Hvis det ser fornuftigt ud, så giver man medhold. Der skal virkelig noget til, før at en domstol vil gøre sig klogere end en myndighed,« siger han.

Ifølge Michael Gøtze gælder den tankegang især skattemyndigheder.

»Kammeradvokaten inviterer helt standardmæssigt i retten også til, at domstolen klapper hesten og tager den forsigtige vej, hvad der er til myndighedens fordel,« siger Michael Gøtze.

Hvor langt domstolene kan være villige til at gå, illustrerer en skattesag, som Berlingske omtalte i 2021.

Skat havde truffet en afgørelse med tilbagevirkende kraft, og både ægteparrets og Skatteministeriets advokat var enige om, at afgørelsen »savnede lovhjemmel« og var ugyldig.

Alligevel nåede dommerne i Retten i Svendborg frem til, at afgørelsen var gyldig. Dommerne begrundede det med, at det offentlige må formodes at træffe »mangelfri« afgørelser.

»Borgeren er oftest bagud fra start«

Ifølge Frederik Waage er »det meget op ad bakke« for borgerne i retten i skattesager, fordi der typisk ligger en afgørelse fra skattemyndighederne og Landsskatteretten.

Han peger på, at mens få dommere har en skattefaglig baggrund, så er det tilfældet for dommerne i Landsskatteretten

Derfor er det ifølge Frederik Waage »meget naturligt, at der skal noget til, før at man som almindelig dommer vælter deres afgørelse«, og det betyder, at man som borger »er bagud på point«.

»Det er en af de væsentligste årsager til, at borgerne i så stort omfang taber til Skatteministeriet,« siger Frederik Waage.

Ifølge Frederik Waage skaber dommernes manglende ekspertise på skatteområdet et afhængighedsforhold til Kammeradvokaten.

Det skyldes, forklarer han, at dommerne i skattesager i høj grad støtter sig til Kammeradvokatens processkrifter, fordi de er så gennemarbejdede.

»Min erfaring fra domsskrivning i landsretten var, at Kammeradvokatens indlæg ofte var afgørende for, at man overhovedet kunne skrive en ordentlig dom,« siger han og tilføjer.

»Dermed ikke sagt, at det er umuligt for borgeren at trænge igennem med argumenter. Borgeren er oftest bare bagud fra start.«

Frederik Waage var i en periode landsdommer i Østre Landsret. Herfra lyder det fra landsretspræsident Carsten Kristian Vollmer:

»Jeg er ikke bekendt med, hvor mange skattesager Frederik Waage deltog i, da han var konstitueret som dommer her ved landsretten i en periode tilbage i 2022/2023. Jeg kan imidlertid på ingen måde genkende Frederik Waages beskrivelse af domsskrivningen i landsretten eller hans udsagn om, at borgerne er bagud fra start i skattesagerne. Analysen er efter min opfattelse forkert,« skriver hun.

Kan være gift for borgerne

Ifølge Michael Gøtze er Skatteministeriet formentlig den myndighed, som det er sværest at vinde over.

Særligt i byretten, hvor hovedparten af skattesagerne starter – og for en stor dels vedkommende – også slutter.

»En mere strukturel forklaring kan være, at sagerne oftest begynder i byretterne. De er travle, og de er generalister. De skal kunne det hele.«

»Kombinationen af, at staten har en meget stærk advokat i form af Kammeradvokaten, og at byretterne skal håndtere alle slags sager, kan godt være gift for borgerne,« siger Michael Gøtze.

I 2021 viste en optælling, at Skatteministeriet siden 2014 havde vundet over borgerne i 89 procent af byretssagerne.

Advokatrådets skatteudvalg foreslog derfor, at skattesager samles på få byretter for at få »et skattefagligt miljø«.

»En forkert og forsimplet analyse«

Dommerforeningens formand, Mette Lyster Knudsen, er »på ingen måde enig i, at der skabes et afhængighedsforhold til Kammeradvokaten«.

Hun kan ikke genkende hverken beskrivelsen af betydningen af Kammeradvokatens indlæg i sagerne, eller at sagernes udfald i byretterne skulle have sammenhæng med travlhed eller det forhold, at danske dommere som udgangspunkt er generalister.

Hun kalder det »en forkert og forsimplet analyse« og peger på, at borgeren typisk også er repræsenteret af en advokat med speciale i skattesager.

Den manglende specialisering er ifølge Mette Lyster »ikke uden videre udtryk for, at afgørelserne er forkerte, eller at man ville få andre afgørelser, hvis der var tale om en højere grad af specialisering.«

Netop specialisering er et tema for det såkaldte strukturudvalg, hvor blandt andet Advokatrådet er repræsenteret, påpeger hun.

»Jeg vil derfor tage diskussionen om specialisering i udvalget,« skriver Mette Lyster Knudsen.

»Hvis man ønsker at pelse skatteborgerne«

Ekspertgruppen, der sidste år kom med en række anbefalinger til et muligt opgør med kammeradvokatordningen, nævner blandt risikofaktorerne, at den høje medholdsprocent til Skatteministeriet kan falde.

Det kan udløse et provenutab for staten, hvis niveauet af den juridiske bistand falder ved en udskiftning af Kammeradvokaten med et andet advokatfirma, eller hvis statens selv skal gå i retten.

»Det vil jeg se som noget positivt (altså et tab af provenu, red.),« siger Karsten Lauritzen.

»Hvis man ønsker et samfund, hvor man pelser skatteborgerne, kan der godt være en business case for staten i at hyre advokater – også i større omfang, end man gør i dag. Men man får et samfund, hvor man undergraver tilliden til sig selv, hvis man bøjer sig ned efter den sidste femogtyveøre.«

Han mener, at Skatteministeriet skal hjemtage – altså overtage – en væsentlig del af sagsførelsen ved domstolene fra Kammeradvokaten, frem for at give opgaven til et andet privat advokatfirma.

Det ville – set med hans øjne – formentlig kunne ændre medholdsprocenten i borgernes favør.

»Uanset hvilken ekstern advokat, staten måtte hyre til at føre sine skattesager, kommer der jo et kommercielt hensyn i deres juridiske vurdering. Det kommercielle hensyn ville man ikke have, hvis man selv førte sagerne,« siger Karsten Lauritzen.

»En grov anklage«

Hos Kammeradvokaten svarer managing partner, Jens Bødtcher-Hansen, kontant igen på kritikken.

I en e-mail skriver han, at det »ikke handler om at pelse nogen, men om at sikre, at ingen slipper billigere end andre til skade for fællesskabet«.

»Den høje medholdsprocent vidner netop om, at skattekravene har været berettigede. Ville det ikke være mere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis Skatteministeriet tabte alle deres sager,« skriver Jens Bødtcher-Hansen.

Han kalder det »en grov anklage« mod Kammeradvokaten og advokatfirmaer, at de tager »kommercielle hensyn i sagsførelsen«.

»Det strider imod de pligter, vi som advokater har til at være loyale og sandfærdige overfor klienten, når vi vurderer, om klienten kan få medhold eller ej. Denne rådgivning må netop ikke bero på, om advokaten kan tjene penge på det, sådan som Karsten Lauritzens udtalelse vel må forstås,« skriver Jens Bødtcher-Hansen.

Flere skatteborgere stævner ministeriet

Trods de pauvre udsigter til at gå af med sejren, hvis man trækker Skatteministeriet i retten, er der ikke desto mindre et voksende antal skatteborgere, der gør forsøget.

I 2024 stævnede over 450 borgere eller virksomheder Skatteministeriet. Det er 60 procent flere end i 2021, viser tal fra Skatteministeriet.

At skatteborgerne overhovedet ulejliger sig med at trække Skatteministeriet i retten, tilskriver juraprofessor Frederik Waage navnlig den ordning for omkostningsgodtgørelse, der er i skattesager.

Det betyder, at borgerne får dækket halvdelen af deres advokatudgifter, hvis de taber.

Dermed er de stillet bedre end i sager, hvor borgeren har fået fri proces.

Michael Gøtze har et andet bud på, hvorfor flere skatteborgere går rettens vej for at forsøge at få ret.

»Det kan skyldes, at tilliden til skattemyndighederne er dalende. Bare se på ejendomsvurderingerne. Man sidder tilbage med et billede af, at der bliver begået noget ordentlige skæverter. Skat betyder meget for mange borgere, og føler man sig uretfærdigt behandlet, så man tager kampen op,« siger Michael Gøtze.

Berlingske har forelagt kritikken for Skatteministeriet. Ministeren har på grund af ferie ikke mulighed for at kommentere kritikken.