For bare en uge siden bragede Novo Nordisks aktie dramatisk ned og barberede 690 milliarder kroner af medicinalgigantens markedsværdi.

Den bratte nedtur skete efter, at Novo Nordisk præsenterede længe ventede tal for sit nye vægttabshåb, CagriSema, der viste sig at virke markant dårligere, end Novo Nordisk ellers havde regnet med.

Men det voldsomme kursdyk var en overreaktion, mener den amerikanske storbank J.P. Morgan.

Det skriver MarketWire på baggrund af et notat fra banken.

Aktien har siden fået en lille genrejsning. Mandag steg den med 5,7 procent, og fredag formiddag er den oppe med yderligere 3,5 procent. 

Det er dog langt under, hvad aktien lå på, da den i sommer var på sit højeste.

Kan konkurrere i hårdt marked 

Tallene for CagriSema viste et gennemsnitligt vægttab på 22,7 procent efter 68 uger. 

Det var et resultat, der lå væsentligt under det niveau, som Novo Nordisk ellers havde forventet, da man havde sat næsen op efter et vægttab på 25 procent. 

»Det er lidt skuffende data, fordi de kommer ud under det, Novo Nordisk selv havde håbet på,« lød det fra Claus Johansen fra Global Health Invest.

Tods det skuffende resultat kan CagriSema dog ifølge J.P. Morgan konkurrere med amerikanske Eli Lilly og selskabets vægttabsmedicin, Zepbound. 

»Selvom Cagrisema-dataene er klart under forventningerne, vil en effekt på linje med Zepbound, inklusive fleksibel dosering, give Novo et meget mere konkurrencedygtigt produkt end Wegovy, og det vil stadig yde beskyttelse af forretningsområdet gennem Wegovys patentudløb i 2032,« lyder det ifølge MarketWire fra storbanken JP Morgan.

Novos vægttabsmedicins fulde potentiale vil først give sig til kende om nogle år, da forsøgspersonerne formentlig selv vil tilpasse doseringen i kommende tests, vurderer storbanken.

Novo Nordisk ligger i dag, fredag, nummer 25 over verdens mest værdifulde selskaber målt på markedsværdi. Da aktiekursen var på sit højeste, placerede medicinalgiganten sig ifølge Marketcap i top ti.

Elbilsalget er i et højt gear.

I det forgangne år har elbilen for alvor formået at opnå danskernes gunst på tværs af landet.

2024 har været året, hvor antallet af elbiler på de danske veje er nået nye højder, og i nogle kommuner er salget af elbiler steget betydeligt.

I Aarhus og København er der registreret klart flest elbiler med henholdsvis 5.912 og 5.066 stk.

De nye salgstal, som gælder til og med november i år, er fra Skatteministeriet og dækker over både brugtimport og nyregistreringer.

At elbilen har haft et rigtig godt år, er en god nyhed, forklarer skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse:

»Elbilen er i 2024 danskernes foretrukne valg, når de køber bil. Det er glædeligt, for elbilerne er afgørende for, at vi bevæger os grønnere rundt både i byerne og på landet. Men vi skal gøre endnu mere for, at elbilerne tager til i popularitet på tværs af hele landet. Den udvikling ser jeg frem til at arbejde for fortsætter, så elbilen bliver folkeeje,« siger skatteministeren.

Nogle af de vigtigste incitamenter for elbilkøb er pris og rækkevidde samt infrastrukturen omkring ladestandere.

Og sidstnævnte er noget, som Rasmus Stoklund peger på, at der fra politisk hånd skal være fokus på sammen med afgiftsstrukturen omkring elbiler.

»Vi skal blive ved med at sikre, at infrastrukturen hænger godt sammen med udviklingen i bilbestanden,« siger Rasmus Stoklund, som også mener, at det ikke bør blive »uforholdsmæssigt dyrt at købe elbiler« med afgifter.

På det seneste er priserne på elbiler – også de mere eksklusive modeller – begyndt at falde markant.

Berlingske beskrev for nylig, hvordan priserne på både nye og brugte elbiler rasler ned, og på flere brugte luksusmodeller er der store besparelser at hente lige nu.

Og de enorme prisfald er med til at gøre elbiler til et mere tilgængeligt bilkøb for flere danskere.

Hørsholm topper

En del jyske kommuner har desuden oplevet en ret stor stigning i salget af elbiler fra 2023 til 2024.

Otte ud af de ti kommuner, der i 2024 har oplevet størst stigning i salget af elbiler, er jyske. Her har Lemvig Kommune set den største udvikling med en stigning på 101 procent i salg.

Det er særligt i kommuner, hvor der endnu ikke var så højt salg af elbiler i 2023, at stigningen har været stor.

Selvom det er i større kommuner som Aarhus og København, at der isoleret set er solgt flest elbiler i 2024, er det Hørsholm, som kan bryste sig af flest solgte elbiler pr. indbygger.

Ser man på salget af elbiler i forhold til indbyggertallet, tager Hørsholm Kommune en førsteplads med 26,3 solgte elbiler pr. 1.000 indbyggere.

Skanderborg Kommune, Solrød Kommune og Middelfart Kommune følger tæt herefter.

Som du kan se i opgørelsen nedenfor, er der i top-ti fem jyske kommuner, fire sjællandske og en fynsk.

Et stort, tocifret milliardbeløb skal sikre, at Europa bliver uafhængig af den kontroversielle, amerikanske rigmand Elon Musks satellitter.

EU underskrev tidligere i juleugen en kontrakt til 10,6 milliarder euro eller 79,1 milliarder kroner om et nyt, stort netværk af satellitter, som kan kryptere internettrafikken og anvendes af både myndigheder, militæret og private kunder.

Iris2 skal være fuldt klar til brug i 2030 og vil bestå af 290 satellitter.

EU er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bekymret over at blive afhængig af en privat satellittjeneste som Elon Musks Starlink, efter at militæret i lande verden over har vist interesse for netop Starlink.

Starlink kan lige nu mønstre flere end 6.000 små kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden og hævder at have kunder i flere end 100 lande. Starlink blev oprindelig stiftet med det formål at levere internetforbindelser til steder på Jorden, som ikke ellers har udsigt til, at fiber- eller mobilselskaber lægger vejen forbi dem, og selskabet har været en vigtig brik i at sikre Ukraines kommunikation efter den russiske invasion i februar 2022.

Bag Iris2 står luxembourgske SES, franske Eutelsat (der har danske Eva Berneke som topchef) og spanske Hispasat.

EU sætter sig på halvdelen af kapaciteten

EU skyder seks milliarder euro i satellitprojektet, mens de tre selskaber stiller med 4,1 milliarder euro og Det Europæiske Rumagentur (ESA) med de sidste 550 millioner euro.

Kontrakten gælder i 12 år. Omkring halvdelen af kapaciteten i det nye satellitnetværk vil EU disponere over. Den skal bruges til myndigheders aktiviteter.

Den nye EU-kommissær for forsvar og rummet, litauiske Andrius Kubilius, kalder satellitaftalen for »et stort skridt fremad« mod europæisk uafhængighed og større sikkerhed.

»I krigstider har vi ikke råd til at miste forbindelsen,« siger han.

Teknologiske fremskridt betyder, at Iris2-netværket af avancerede og mindre avancerede satellitter, som både vil være i kredsløb tæt på og længere væk fra Jorden, vil kunne levere, hvad 1.000 satellitter i et netværk som Starlink klarer.

Lige nu betjenes Europa af en kombination af satellitnetværk med statslicenser. De leverer tv og internet men anvendes også til forsvarsformål, grænseovervågning og til vejrobservationer.

Iris2 er EUs tredje, store satellitprogram. I forvejen findes Galileo og Copernicus. Iris2 skal håndtere de langsigtede udfordringer, som kom til at stå klart, da Rusland invaderede Ukraine og startede den snart tre år lange krig, som også føres digitalt med cyber- og hackerangreb.

Den første Iris2-satellit skal sendes op i 2029.

De russiske supermissiler, som i sidste måned blev affyret mod Ukraine, er blevet bygget med vestlig teknologi, som ellers er underlagt sanktioner.

Oresjnik-missilerne er nemlig ifølge den ukrainske efterretningstjeneste udviklet af to af Ruslands topproducenter af våben, og begge har annonceret efter arbejdskraft med forstand på systemer, der er produceret af tyske og japanske virksomheder.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

Det understreger, hvordan Rusland fortsat er dybt afhængig af vestlig teknologi her snart tre år, efter at russerne invaderede Ukraine og udløste den mest omfattende række sanktioner nogensinde.

Noget af det første, som blev forbudt at sælge til Rusland, var netop teknologi – ud fra ønsket om at forhindre russerne i at udnytte den i sine våben.

Produktionen af mellemdistancemissilet Oresjnik er dybt afhængig af en teknologi, som gør det muligt for fabrikker hurtigt at kunne forme materialer med høj præcision ved hjælp af computere.

Oresjnik-missilet, som præsident Vladimir Putin har understreget den strategiske vigtighed af, bygger på RS-26 Rubesj-missilet, som kan medbringe atomvåben. Det er ifølge Financial Times blevet testet, men ikke sat i produktion, som svar på, at Ukraine fik lov til at bruge vestlige våben til at ramme mål i selve Rusland.

Lægger ikke skjul på noget

Det er de to våbenproducenter Moscow Institute for Thermal Technology (MITT) og Sozvezdie, der har slået jobannoncerne op.

Begge annoncerer efter personer, der kender til det japanske Fanuc-system og de tyske Siemens- og Heidenhain-systemer. Alle tre selskaber producerer kontrolsystemer til maskiner med høj præcision.

Selve maskinerne, som computersystemerne kontrollerer, har Rusland i vidt omfang købt i Kina.

Andre jobannoncer viser, at selskabet Stan, der står i spidsen for Ruslands forsøg på at udvikle sine egne styresystemer til den avancerede våbenproduktion, også anvender Heidenhain-systemer.

»Udviklingen af Oresjnik viser, hvor afhængig den russiske militærindustri fortsat er af vestligt topudstyr. Vestlige lande bør skubbe på for at stoppe strømmen af disse varer, som vi i sidste måned i Dnipro så direkte bidrog til russiske angreb på ukrainske liv,« siger Denys Hutyk, direktør for Ukraines økonomiske sikkerhedsråd, til avisen.

Eksperter påpeger, at hvis Rusland skulle blive tvunget til at skifte til andre systemer, ville det forsinke våbenproduktionen betydeligt, fordi alt fysisk udstyr skulle stilles om og hver enkelt del omprogrammeres. Det ville også med stor sandsynlighed forringe kvaliteten af produktionen.

Russiske tolddokumenter viser, at der i løbet af 2024 er blevet sendt udstyr – herunder Heidenhain-komponenter – ind i Rusland for mindst tre millioner dollar (21,5 millioner kroner). Nogle af køberne er dybt involverede i den russiske militærindustri.

Heidenhain vil ikke kommentere oplysningerne. Siemens understreger, at koncernen ikke går på kompromis i forhold til at overholde sanktionerne, og at »enhver antydning af omgåelse« bliver undersøgt og de relevante myndigheder involveret.

Fanuc har øget sin kontrol med salget »for at forhindre mulig omdirigering af teknologi eller udstyr« til Rusland.

Som altid var dansk erhvervsliv i 2024 leveringsdygtigt i både gode og mindre gode historier.

I denne artikel har vi samlet fem eksempler på det sidste.

Faktisk er der tale om deciderede skandaler. Listen skal dog ikke opfattes som værende i prioriteret rækkefølge.

Skandale #1: Nordic Waste

I starten af året var alle danskeres øjne pludselig rettet stift mod den østjyske by Ølst med knap 400 indbyggere.

Landsbyen er nabo til den store virksomhed Nordic Waste, der er ultimativt ejet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Og her finder man arnestedet for en lurende miljøkatastrofe.

Nordic Waste håndterede forurenet jord, og på virksomhedens grund var der over årene opbygget et sandt bjerg af jord. Men det begyndte at skride: Millioner af ton forurenet jord havde derfor pludselig kurs direkte mod Ølst, der risikerede at blive begravet.

Men Nordic Waste havde tilsyneladende ikke noget ønske om at tage ansvaret for at stoppe den potentielle miljøkatastrofe.

For 19. januar begærede selskabet sig konkurs. Det skete, kort tid efter at Miljøstyrelsen havde påbudt Nordic Waste at betale 205 millioner kroner som en sikkerhed til dækning af de udgifter, der skulle være med til at forhindre jordskreddet.

I den følgende tid haglede kritikken ned over Nordic Waste og særligt ejer Torben Østergaard-Nielsen, der blev beskyldt for at efterlade regningen hos myndighederne.

Men hovedpersonen var som sunket i jorden.

Først i juni 2024 var der lyd fra ejerne, da Torben Østergaard-Nielsens datter, Nina Østergaard Borris, gav et interview til Berlingske:

»Jeg er af den overbevisning, at vi har gjort det rigtige, og at der ikke er noget at finde på os,« lød hendes budskab.

En række undersøgelser skal nu kortlægge, hvad der egentlig er sket – og hvem der har ansvaret for skandalen.

Indtil videre har Randers Kommune anslået, at oprydningsarbejdet kommer til at løbe op i tæt på 700 millioner kroner.

Til gengæld kan beboerne i Ølst ånde lettet op. For jordskreddet – der på et tidspunkt bevægede sig med ni meter om dagen – er tilsyneladende blevet bremset, og intet tyder nu på, at landsbyen vil blive begravet.

Om Nordic Waste-skandalen betyder, at Torben Østergaard-Nielsen og hans familie selv bliver begravet i erstatningskrav, må tiden vise.

Skandale #2: Nicolai Dyhr og Horten

Det var skandalen, som ingen i den danske advokatbranche havde set komme.

Men i foråret 2024 begyndte der pludselig at løbe rygter om en dokumentarserie, og kort tid efter havde det store advokatfirma Horten fyret en af sine mest profilerede partnere, Nicolai Dyhr.

Årsagen landede tirsdag den 28. maj, da TV 2 udkom med dokumentaren »Den sorte svane«, som siden er blevet set af over to millioner danskere.

På optagelserne – der er foretaget med skjult kamera – erklærer Nicolai Dyhr sig villig til at se igennem fingre med svindel i et konkursbo, hvor han er indsat som kurator.

Det kostede ham en fyreseddel, og samtidig satte en række kommuner samarbejdet med Horten på pause.

Senere bestilte Horten en undersøgelse, som ifølge advokatfirmaet viste, at Nicolai Dyhr havde handlet »på egen hånd«, og at der ikke kunne rejses kritik af andre ansatte.

Men i november kunne Berlingske og Fagbladet 3F fortælle om nye konkurssager fra Horten, hvor håndteringen ifølge eksperter så »mystisk ud«.

Det fik Horten til at fyre endnu en partner og tre andre ansatte i firmaets insolvensafdeling, som Nicolai Dyhr havde stået i spidsen for.

»Vi må konstatere, at fortidens skygger stadig hænger over afdelingen med det setup, den har haft frem til i dag,« udtalte Hortens direktør, Anders Bager Jensen.

De nye sager har fået flere kommuner – herunder Aarhus og Aalborg – til at lægge Horten på is, og en række profiler har forladt firmaet med hovedsæde i Hellerup.

Blandt dem er ledende partner Christian Gregersen og formand Mikkel Primdal Kæregaard, som er skiftet til konkurrenten Kromann Reumert.

Skandale #3: Optimizer

I 2011 startede erhvervsmanden Christian Machholdt Østergaard en spilleklub, hvor han fik penge fra en lille gruppe investorer, som han skulle få til at yngle ved at gamble på fodbold- og tenniskampe.

Det gik hurtigt skævt, og allerede det første år var han i underskud.

Men det fik investorerne ikke at vide. Til gengæld lod Christian Machholdt Østergaard dem tro, at han havde succes. Og nogle af investorerne fik endda deres penge tilbage plus et pænt afkast.

Det fik rygterne om spilleklubben med navnet Optimizer til at sprede sig, og flere medlemmer kom til med penge.

Bagmanden havde nu skabt et klassisk Ponzi scheme, hvor eksisterende medlemmer blev betalt med penge fra nye medlemmer.

Karrusellen kørte i årevis, og i mellemtiden trak Christian Machholdt Østergaard over 40 millioner kroner ud til sig selv.

Medlemmerne blev forsynet med fiktive opgørelser, som viste, at Optimizer bare vandt og vandt – og nogle skød hele deres pensionsopsparing ind i foretagendet.

I januar 2024 slog politiet imidlertid til og anholdt Christian Machholdt Østergaard. Hans store svindelnummer var afsløret.

Senere viste det sig, at de i alt 875 investorer over årene havde skudt over 900 millioner kroner ind i Optimizer – knap 400 millioner kroner er gået tabt.

Det skyldes, at de samme penge er blevet investeret flere gange.

I starten af december erkendte den 53-årige bagmand – der nu kalder sig Christian Hansen – sig skyldig i bedrageri for over 900 millioner kroner, og han blev straffet med fængsel i fem år og seks måneder.

Da han modtog dommen, beklagede han sagen.

Skandale #4: Sanjay Shah

En kæmpe og meget langstrakt sag fik i december et foreløbigt punktum, da britiske Sanjay Shah i Retten i Glostrup blev kendt skyldig i at have bedraget den danske statskasse for svimlende ni milliarder kroner.

Straffen lød på 12 års ubetinget fængsel, hvilket er den i særklasse længste straf, som er udmålt i en dansk sag om økonomisk kriminalitet. 

Sanjay Shah er blevet dømt for at have refunderet udbytteskat for milliarder af kroner på udbytte fra aktier, som han reelt aldrig har været i besiddelse af.

Hans egen forklaring har lydt, at han bare har udnyttet et hul i skatteloven. Men den var dommeren i Retten i Glostrup altså ikke med på. Shah har dog valgt at anke dommen til landsretten med henblik på frifindelse eller strafnedsættelse.

Oprindeligt var Shah tiltalt sammen med sin højre hånd, Anthony Patterson, men han valgte tidligere på året at tilstå sin rolle i sagen.

Det kostede en straf på otte års fængsel.

Skandale #5: JP/Politikens Hus

Fredag den 15. marts 2024 kom der en meget overraskende udmelding fra mediekoncernen JP/Politikens Hus, der ejer Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken:

Formanden for bestyrelsen, tidligere forsvarschef Peter Bartram, var ude med øjeblikkelig virkning.

»Uenighed om strategien,« lød den korte begrundelse fra de magtfulde fondsformænd, 64-årige Lars Munch og 75-årige Jørgen Ejbøl.

De to stod i spidsen for henholdsvis Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, der sammen ejer JP/Politikens Hus.

Senere viste det sig, at netop Lars Munch og Jørgen Ejbøl – uden at drøfte sagen med den øvrige bestyrelse – havde besluttet, at Peter Bartram skulle ud:

»Vi håber, at du er enig i, at din afgang skal ske værdigt og roligt. Du forlader virksomheden senest med udgangen af april 2024,« skrev Ejbøl i en mail til Bartram.

Sideløbende kom det frem, at Munch og Ejbøl havde beriget sig selv på fondenes regning. Ejbøl havde for eksempel fået en bonus på 2,1 millioner kroner, fordi han var fyldt 75 år.

Lars Munch var blevet indsat som afløser for Peter Bartram på formandsposten i JP/Politikens Hus, og her stod han til et årligt honorar på 2,5 millioner kroner. Det var markant mere end det normale honorar på knap en million kroner.

Kritikken haglede ned over de to, og ikke længe efter trak Jørgen Ejbøl sig som formand for Jyllands-Postens Fond. Få dage senere forlod Munch sin post i JP/Politikens Hus.

Erhvervsstyrelsens fondstilsyn gik ind i sagen og fandt frem til syv lovbrud i Jyllands-Postens Fond – herunder at den store fødselsdagsbonus til Ejbøl ikke kunne forsvares.

Samtidig fastslog tilsynet, at der havde været en »meget uheldig magtkoncentration« omkring Ejbøl, som i øvrigt endte med at betale sin bonus tilbage.

Senere rettede Erhvervsstyrelsen også kritik mod beslutningen om, at Lars Munch som formand i JP/Politikens Hus var blevet stillet et honorar på 2,5 millioner kroner i udsigt.

Skandale #6: Nordic Eyes guldæg 

For et år siden fremstod investeringsfonden Nordic Eye – anført af den kontroversielle forretningsmand Peter Warnøe – som en ubetinget succes. 

Årsagen var enkel:

Nordic Eye havde i 2018 investeret i det kroatiske techfirma Bellabeat, som på det tidspunkt blev værdisat til 400 millioner kroner. 

Men siden havde Bellabeat tilsyneladende været igennem en helt vild udvikling, og i efteråret 2023 mente Nordic Eye, at selskabet havde en værdi på svimlende 26 milliarder kroner. 

Altså en 65-dobling på bare fem år, og dermed stod den danske investeringsfond til en kæmpe gevinst. 

»Vi kalder Bellabeat vores egen Pandora, fordi casen er så vild,« sagde Anders Kaasgaard i et interview med Berlingske med henvisning til kapitalfonden Axcels legendariske investering i det danske smykkeselskab Pandora, som endte med at give pengene 40 gange igen.

Men i den følgende tid afslørede Berlingske i en række artikler Bellabeat i overdrivelser og usandheder, ligesom eksperter i ind- og udland satte store spørgsmålstegn ved den påståede succes. 

I marts 2024 tog Nordic Eye en drastisk beslutning og skar 18 milliarder kroner af værdisætningen på Bellabeat. Og kort tid efter trak Peter Warnøe sig fra både Nordic Eyes ledelse og Bellabeats bestyrelse. 

Senere trak også den kendte finansmand Jeppe Christiansen sig fra Bellabeats bestyrelse.

»Jamen, jeg har travlt. Meget at lave,« lød hans forklaring.

Samme dag havde Berlingske i øvrigt afsløret, at Bellabeat havde modtaget et stort millionbeløb fra et selskab i Schweiz, som var helt centralt i en kæmpe korruptionssag på Balkan.

I løbet af sommeren 2024 udsendte Nordic Eye sit årsregnskab, der viste et underskud på to milliarder kroner, som var direkte relateret til nedskrivningen af værdien i Bellabeat. 

Flere steder i USA vokser modstanden mod den såkaldte woke-bevægelse.

Det har blandt andet fået lobbyister til at råde amerikanske virksomheder til at rulle deres »demokratiske retorik« tilbage for at imødekomme Donald Trumps politik. 

Samtidig vil en ny amerikansk fond ved navn S&P Meritocracy ekskludere alle de virksomheder, som aktivt arbejder med diversitet, inklusion og ligestilling.

Senest har den snart tiltrædende præsident i en tale natten til mandag den 23. december igen været efter virksomheder, der går meget op i at arbejde med de såkaldte DEI-programmer, der står for diversitet, ligestilling og inklusion. 

Hos IBM Danmark afviser man, at den nye situation i USA med Donald Trump som præsident kommer til at ændre noget hos virksomheden. 

»Vi kommer ikke til at lave ting om. Vi bliver i virkeligheden nok bare en lille smule mere vokale på vores værdier og etik,« lyder det fra virksomhedens CSR-chef, Sanne Urbak Rasmussen. 

Hun tilføjer, at IBMs globale direktør heller ikke kommunikerer andet.

Budskabet er simpelt 

Når man træder ind på IBM Danmarks hovedkontor, der huser omtrent 700 medarbejdere i den københavnske bydel Nordhavn, er der højt til loftet. I mere end én forstand. 

Her er toiletterne kønsneutrale, og i salen, hvor interviewet med Sanne Urbak Rasmussen finder sted, er væggene prydet med virksomhedens inkluderende politik. 

Lodret står der blandt andet skrevet »Be authentic, Be featured, Be accountable«.

Budskabet er relativt simpelt. Man skal kunne være, som man er, og føle sig godt tilpas på sin arbejdsplads. Uanset hvem man er.   

Som et eksempel herpå har IBM en såkaldt uddannelse, som menige medarbejdere og alle slags ledere hvert år skal igennem. Og det gælder, uanset i hvilket af de over 170 lande man som ansat hos IBM arbejder.

Uddannelsen har til formål at gøre medarbejderne klogere på aktuelle dagsordner, der for eksempel kunne omhandle inklusion og diversitet.

»Hvert år laver vi et nyt take på uddannelsen og stiller skarpt. Det kan for eksempel handle om mobbekultur, krænkelser eller racediskrimination. Det bestemmer de fra vores hovedkontor i USA,« fortæller Sanne Urbak Rasmussen.

Ifølge Sanne Urbak Rasmussen rekrutteres der også – på baggrund af uddannelse og arrangementer med inklusion og diversitet – langt mere mangfoldigt i virksomheden. Men hun anerkender, at det kan være en stor udfordring. 

»Der er nogle barrierer og bias, der skal overvindes. Og så er der nogle forskelligheder, der skal afmystificeres,« siger Sanne Urbak Rasmussen og tilføjer:

»Det er igennem konkrete politikker og handlinger, at vi får mangfoldigheden indenfor i virksomheden. Når man så også målrettet begynder at arbejde med det gennem events, CSR-arbejde og workshops, så virker det.«

Og det er vigtigt. For det nytter ikke noget at have en virksomhed, der ikke afspejler hverken markedet, kunderne eller det samfund, som der drives forretning i, lyder det.

»Kunderne derude er jo ikke kun 50-årige hvide mænd i jakkesæt,« understreger Sanne Urbak Rasmussen. 

Amerikanske bølgeskvulp 

At man nogle steder i USA tager afstand fra regnbuefarvede flag og lgbt+-dagsordner, har danske virksomheder også mærket. 

Eksempelvis valgte biotekselskabet Chr. Hansen – nu Novonesis – angiveligt efter pres fra en amerikansk kunde at lægge det regnbuefarvede flag tilbage på hylden og trække al offentlig støtte til lgbt+-miljøet.

Også Danske Bank og Nordea stod for skud tidligere på året, da de i Texas blev sortlistet for deres »woke« klimapolitik.

Hos IBM bruger man slet ikke ordet woke. Og det er der en grund til. 

For i virksomheden har man altid haft fokus på arbejdet med diversitet og inklusion. Noget, som nogle måske vil forbinde med at være woke. 

»Vi har arbejdet med det her, før det overhovedet var normen i USA. Før man kunne stave til kvinde, homoseksuel eller farvet i erhvervslivet,« siger Sanne Urbak Rasmussen.

Rent historisk indførte IBM en ligelønspolitik for mænd og kvinder i 1930erne, og så var de blandt en af de første virksomheder til at inkludere seksuel orientering som en del af deres ligestillingspolitik.

Men når man taler om wokeisme som begreb, synes Sanne Urbak Rasmussen personligt, at det helt sikkert er med til at løfte nogle gode diskussioner og skabe relevant opmærksomhed om vigtige emner. Ifølge hende kommer strømningen – eller bølgen, om man vil – til at leve i 100 år endnu.

»Ligesom det begyndte for 100 år siden som et afroamerikansk synonym,« pointerer hun og tilføjer:

»Og så vil det altid være sådan med strømninger, at der er nogle, der ræser afsted, sparker døre ind og råber nogle folk op. Men sådan skal det nok også være.«

Sanne Urbak Rasmussen fortæller, at IBM i 2017 tog en beslutning om at ændre deres blå og hvide logo til et logo i regnbuefarver for en periode. I dag er logoet tilbage i oprindelig form. 

Men dengang var det en beslutning, virksomheden tog for at vise støtte til lgbt+-miljøet, der på det tidspunkt også oplevede stor modstand i den amerikanske delstat North Carolina.

Herhjemme var IBM Danmark for år tilbage blandt andet med til at udarbejde en såkaldt lgbt-pjece under navnet »Diversity at work« i samarbejde med blandt andet Dansk Industri, og de er på flere måder blevet kendt som en foregangsvirksomhed inden for området. 

For en dansker i det mørke december kan det virke besynderligt.

Men de triste og for os lidt dystre vintermåneder i de nordiske lande tiltrækker i stigende grad turister fra Sydeuropa.

De nyeste statistikker fra SAS viser nemlig, at særligt det nordlige Skandinavien har oplevet en markant stigning i antallet af turister.

Det er særlig europæiske rejsende, der fravælger lys og varme i den sydlige del af kontinentet til fordel for kulden og mørket i det nordlige Skandinavien.

»Det, vi skandinaver ofte ser som de mørke, kedelige og kolde måneder, er for mange turister en unik oplevelse. Vi ser en stigning i forhold til sidste år med flere europæiske turister, der booker rejser til vores mere afsidesliggende destinationer i Nordskandinavien,« lyder det fra Thomas Thessen, der er chefanalytiker i SAS.

Vil gerne kigge på stjerner

SAS har oplevet en vækst på 20 procent i antallet af flyrejser til Skandinavien i forhold til sidste år. De rejsende er hovedsagelig tyskere, hollændere, spaniere, italienere og schweizere.

Thomas Thessen fortæller, at SAS’ analyser viser, at turisterne blandt andet gerne vil opleve mørke nattehimle uden den lysforurening, der forstyrrer muligheden for at se stjerner længere sydpå.

»Det er interessant at se, hvordan flere og flere turister udforsker steder langt fra storbyerne København, Oslo og Stockholm for at jagte roen i de nordlige regioner,« uddyber han.

Også hos Kiruna Lapland har administrerende direktør Peter Salomonsson oplevet stigende interesse for at rejse højt mod nord. Han mener, at en væsentlig grund til, at flere opsøger Skandinavien, er nordlyset, der er de spektakulære lysvisninger på himlen, som kun ses på nordlige breddegrader.

Stilhed og polarlys

»200 kilometer nord for polarcirklen har vi de perfekte betingelser for at tilbyde en magisk oplevelse. Vi mærker en klar efterspørgsel efter aktiviteter, der udnytter både stilheden og polarlyset. For mange er det en chance for at komme væk fra storbyens stress og jag, hvor man kan opleve noget ægte og uforglemmeligt i Kiruna (by i Nordsverige, red.),« hedder det fra Peter Salomonsson.

De destinationer, der oplever den største vækst i Sverige, er Kiruna, Luleå, Östersund og Sälen. Fra 2025 vil SAS derfor gøre det lettere for britiske rejsende at opleve den skandinaviske vinter med en ny direkte rute mellem London og Sälen. Fra december flyver SAS også fra København til Rovaniemi i det nordlige Finland. En destination, der primært tiltrækker rejsende fra England, Tyskland, Frankrig og Italien.

Andre skandinaviske destinationer, der også har oplevet øget popularitet, er norske Alta, Bodø, Harstad/Narvik, Kirkenes, Svalbard og Tromsø. Jagten på mørket er yderligere afspejlet i de mest populære rejseperioder, hvor februar og marts viser de største rejsemængder fra Europa til det nordlige Skandinavien.

Danskernes favoritby

Men mens sydeuropæerne rejser til Skandinavien, vælger mange danskere at forlade landet i de mørke måneder.

Tallene fra SAS viser, at flere danskere end sidste år rejser væk i juleferien.

Øverst på listen er London danskernes favorit i juletiden, efterfulgt af New York. På tredjepladsen ligger den destination, der er steget mest i popularitet sammenlignet med sidste år, Paris. Derudover er efterspørgslen på flyrejser til Amsterdam, Reykjavik og Athen også steget markant.

»Vi ser en tydelig tendens, hvor et stigende antal danskere vælger at kombinere juleferien med en rejse,« fortæller Thomas Thessen, chefanalytiker hos SAS.

Nordmænd og svenskere har lidt andre favoritdestinationer. Ens er, at London topper listen i alle de tre skandinaviske lande, og at Paris indtager tredjepladsen. Derimod har nordmændene Gran Canaria som deres næstmest populære destination, mens danskerne og svenskerne placerer destinationen længere nede på listen. En anden forskel er, at byer som Reykjavik og Bangkok tiltrækker både danskere og nordmænd, men ikke er på den svenske topliste.

Verden er blevet et farligere sted for Vesten – også for Danmark.

Og det nye risikobillede er ikke kun et statsanliggende. 

En dugfrisk undersøgelse fra Dansk Industri viser, at det også er et helt konkret problem for danske virksomheder.

Over 400 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. I september svarede 12 procent, at de frygtede hybride trusler – tallet er nu steget til 28 procent.

Hybride angreb kan eksempelvis være destruktive cyberangreb, misinformationskampagner eller sabotage mod kritisk infrastruktur.

I kølvandet på dyster rapport

Undersøgelsen kommer i kølvandet på Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) seneste trusselsvurdering, som ikke var beroligende læsning.

I vurderingen står der blandt andet, at den militære trussel fra Rusland mod NATO vil stige de kommende år. Derudover er der tale om et trusselsbillede, hvor »også destruktive cyberangreb er en reel mulighed«.

Det lyder også, at spændinger mellem Rusland og Vesten betyder, at den strategiske betydning af Arktis er blevet større. Samtidig har krigen i Gaza bidraget til, at antallet af terrorangreb og forsøg på terrorangreb i Vesteuropa igen er steget.

»Vi går på juleferie ude i virksomhederne med lidt mere ondt i maven efter trusselsvurderingen,« siger politisk direktør i Dansk Industri Morten Høyer i en udtalelse til den omtalte rapport.

Han fremhæver, at cybertruslen mod Danmark er taget til i 2024, samt at kriminelle og aktivister »konstant« rammer virksomheder og myndigheder. 

»Det er stærke kræfter, der er på spil her, og for mange virksomheder kan det være et spørgsmål om liv eller død. Det er bestemt ikke rar læsning,« siger han.

Politisk aftale må vente

På Christiansborg er man også opmærksom på problemet. 

Siden forsvarsforliget 28. juni sidste år er der etableret et nyt ministerium med ansvar for beredskab. Det skal blandt andet føre politik, der styrker Danmarks forsvar over for cyberangreb.

Tidligere på måneden har beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) indkaldt til de første reelle forhandlinger om en beredskabsaftale.

»Det er fortsat min ambition, at vi kan lande en aftale inden jul,« lød det fra Torsten Schack Pedersen i et interview med Ritzau før det indledende forhandlingsmøde om aftalen 10. december.

Ministeren har dog siden måttet opgive at lande en beredskabsaftale i år som aftalt – i stedet forhandler partierne videre 9. januar 2025. Dermed når partierne ikke deres løfte om beredskabsaftale i 2024.

Regeringens ambition er i det nye år at lande en toårig aftale, der skal give et såkaldt »substantielt løft af beredskabsområdets kernefunktioner«.

Kære Berlingske-læser,

Det er blevet mandag eftermiddag, og julen står for døren.

Men inden da er det tid til en update fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion. 

Vi giver dig her en overflyvning med eftermiddagens udvalgte historier om økonomi og erhvervsliv.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

Lad os bare kaste os ud i det.

God læselyst og god jul! 

#1 – Tidligere LEGO-boss får nyt job 

Den tidligere topchef i den familieejede legetøjsgigant LEGO Jørgen Vig Knudstorp stempler ud af sin chefstilling i Kirkbi, der er selskabet bag LEGO. 

Det skriver Finans på baggrund af en meddelelse fra selskabet i september. En meddelelse, der ifølge medier er gået under radaren. 

Jørgen Vig Knudstorp vil fra 2026 blive formand for en af Europas førende erhvervsuddannelser, IMD, i Schweiz. Knudstorp har siden 2022 siddet i bestyrelsen, men erstatter nu belgiske Michel Demaré som formand. 

»Jeg havde selv svært ved at lære i skolen og blev hjulpet af en unik lærer – så meget, at jeg selv valgte at undervise som karriere, først som børnehavelærer og senere som universitetsakademiker. I det lys finder jeg det meget meningsfuldt at spille en lille rolle i at forbedre uddannelse i denne tredje fase af min karriere,« lyder det fra Knudstorp i meddelelsen.

Den 56-årige erhvervsmand har i en lang årrække været en del af LEGO-koncernens øverst top. Han blev ansat tilbage i 2001, som strategisk konsulent, og kunne i 2004 sætte sig for bordenden som topchef. 

Selvom han vinker farvel til chefjobbet i Kirkbi, fortsætter han som næstformand i LEGO Fonden og som bestyrelsesmedlem i Kirkbi Education. 

#2 – Grønlands turismelov møder kritik fra erhvervslivet 

Skal man drive turistvirksomhed i Grønland, skal mindst to tredjedele af ejerskabet være lokalt ejet. Sådan lyder et af kravene i den nye turismelov, som for nylig er blevet vedtaget i Grønlands parlament. 

Men kravet om lokalt ejerskab får det grønlandske erhvervsliv til at rette en kritik. 

Det skriver Børsen.

I Grønlands Erhverv, der repræsenterer omtrent 350 virksomheder, er man bekymret for, om loven kan sætte en stopper for de nødvendige investeringer i turismesektoren. 

»Der er behov for stærke internationale partnerskaber, for de virksomheder, der bidrager mest i Grønland, med alt fra arbejdspladser til lokale indkøb, er ejet af nogle holdingselskaber uden for Grønland. Men vores skatteregler gør jo, at de ikke kan trække penge med ud, mens de er i drift. Derfor bliver pengene reinvesteret i Grønland, og det skaber jo en kæmpe værdi,« siger Christian Keldsen til Børsen. 

Men Naaja Nathanielsen, Grønlands erhvervsminister, mener ikke, at turismeloven og kravet om to tredjedele lokalt ejerskab vil være en hæmsko for udviklingen i turismen. Hun er overbevist om, at loven vil være til gavn for lokalsamfundet.

#3 – ECB-topchef om inflationen: »Meget tæt« på målet 

Den Europæiske Centralbank, ECB, er »meget tæt« på målet om en inflation på to procent. 

Sådan lyder vurderingen fra ECBs topchef, Christine Lagarde, i en podcast fra Financial Times. 

Det skriver Bloomberg. 

Men prisstigningerne i servicebranchen er fortsat dobbelt så høje som ECBs mål og derfor appellerer Lagarde til, at politikerne holder øje med lønstigninger og virksomhedernes overskud i eurozonen. 

»Jeg siger det med et lille forbehold, fordi jeg stadig mener, at vi skal være meget opmærksomme på tjenesteydelser,« siger hun. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Krisen kradser i Volkswagen. Nu må cheferne gå markant ned i løn

Den tyske bilfabrikant Volkswagen har svært ved at få enderne til at mødes. Efter masseopsigelser af 35.000 ansatte går det nu også ud over cheferne.

Læs artiklen her.

B: Hver femte dansker mener, at der kun skal være plads til to køn på deres arbejdsplads

Danskerne er splittede, når det kommer til rummelighed over for kønsidentiteter på arbejdspladsen. Halvdelen mener, at der skal være plads til andre end mand og kvinde. Særligt den ældre generation og højrefløjen er uenige og afviser plads til flere køn.

Læs artiklen her.

C: Efter massiv kritik: Minister udskyder udskældt lovforslag om ny måde at beskatte 300.000 danskere på

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) ville have, at Danmark skulle indføre lagerbeskatning af kryptovaluta – som det første land i verden. Nu udskydes lovforslaget efter bred og hård kritik.

Læs artiklen her.

Tak fordi du læste med!

Der er krise i den tyske bilfabrikant Volkswagen, og den skåner ingen. 

Også cheferne må nu gå ned i løn.

Et såkaldt besparelsesbidrag træder i kraft i maj 2025 og vil frem mod 2030 skære i chefernes bonusser. 

Reduktionen vil gælde for bonusudbetalinger i maj, hvilket fører til en lønnedgang på ti procent i 2025 og 2026 for 4.000 ledere. I de følgende tre år vil deres løn falde med otte, seks og fem procent, skriver avisen Süddeutsche Zeitung.

En talsmand for Volkswagen afviste at kommentere rapporten efter henvendelse fra nyhedsbureauet Reuters.

En kæmpe krise i Volkswagens truer virksomhedens position som verdens førende bilproducent.

Volkswagen er presset af vigende bilsalg på et tidspunkt, hvor de europæiske bilproducenter skyder store penge i at omstille sig fra benzin- og dieselbiler, som bliver forbudt at sælge i EU fra 2035, til elbiler.

Men hvor elbiler gennem de seneste år har oplevet et boomende salg, er der nu reelt tale om en tilbagegang i Europa. Samtidig presses bilproducenterne af kinesiske konkurrenter.

Situationen får langtfra kun konsekvenser for lederne. For nylig meldte Volkswagen, at de også fjerner 35.000 stillinger indtil 2030. 

Ifølge Volkswagen vil man tage højde for, at der ikke opstår social ulighed som følge af nedskæringerne i antallet af arbejdspladser.

Det skal spare virksomheden 15 milliarder euro – cirka 110 milliarder kroner – om året.